Fodbold nyheder

Manchester United åbner centre i Kina

Af Tobias Tange

Nu kan også asiater opleve, hvordan det er at komme på Old Trafford, eller gense højdepunkterne fra Manchester Uniteds historie.

Manchester United er en af de – supportmæssigt – aller største klubber i verden. The Red Devils har kæmpe fanskarer over hele verden, og vil nu gøre endnu mere for at indtage asiaternes hjerter.

De vil nemlig, i samarbejde med det kinesiske firma Harveys, åbne en række centre i Kina. Centrene skal blandt andet give fansene en oplevelse af, hvordan det er at opleve en kampdag på Old Trafford, ligesom de også kan opleve klubbens historie på en interaktiv måde.

De første tre centre åbner i Beijing, Shanghai og Shenyang i slutningen af 2020, hvorefter de regner med at udvide til andre byer i Kina, det skriver Licenseglobal.com. Mediet skriver også, at det anslås, at Manchester United har 100 millioner supportere spredt rundt i Asien.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik