Fodbold nyheder

Real-keeper overvejer Juventus

Af Stefan Lindahl

Real Madrid-keeper Keylor Navas overvejer efter sigende at fortsætte sin karriere i italiensk fodbold hos Juventus.

I sommer skiftede Cristiano Ronaldo den spanske hovedstadsklub Real Madrid ud med italienske Juventus. Siden Ronaldos skifte er adskillige andre Real-profiler blevet rygtet væk fra den spanske klub. Nu nævnes endnu en af det italienske medie Calciomercato. Det er angiveligt målmanden Keylor Navas, der overvejer fremtiden nøje efter tilgangen af den belgiske keeper Thibaut Courtois.

Ifølge mediet mener Navas selv, at Courtois er den nye Real-træner Santiago Solaris førstevalg. Netop derfor ser Navas ikke sig selv med en rolle, han ønsker i klubben, hvor han de seneste år har været første valg og vundet tre Champions League-titler i streg. Den tidligere træner Julen Lopetegui roterede lystigt mellem de to verdensklasse-keepere. Det lader dog ikke til at være tilfældet efter Lopeteguis afgang. Costaricaneren kom til den spanske kongeklub tilbage i 2014 fra Levante.

I Juventus har man polakken Szczesny på mål. Polakken, der i Arsenal var nummer to i køen efter Almunia, holdte brasilianske Alisson på bænken i sin tid i den italienske hovedstadsklub Roma, inden han drog til Juventus for at være nummer to efter ikonet Buffon. Juventus har italieneren Mattia Perin som reserve. Italieneren blev hentet i Genoa i sommer.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik