Fodbold nyheder

”Den nye Pirlo” jagtes af storklubber

Af Stefan Lindahl

Brescia-spilleren Sandro Tonali har allerede fået prædikatet ”Den nye Pirlo”. Nu gør italienske storklubber sig klar til at sikre ham.

”Den nye Pirlo” er blevet den 18-årige italiener Sandro Tonalis kaldenavn i støvlelandet. Flere klubber har fået øje på Serie B-spilleren, der dagligt smider afleveringer omkring sig i Lombardiet-klubben Brescia. Klubber som AC Milan, Inter, Juventus, Chelsea og Napoli er alle meldt interesseret i spilleren.

Napoli ligner dog klubben, der er tættest på at kunne sikre sig den unge italieners underskrift. Ifølge mediet Il Mattino har Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis talt med Brescia-præsident Massimo Cellino omkring en aftale. Serie B-klubben vil angiveligt have omkring 250 mio. kroner for midtbane-talentet. Mediet beretter, at Napoli jagter en deal, hvor man lejer Tonali tilbage til Brescia ved et eventuelt køb.

I går meddelte mediet Corriere dello Sport, at Italiens landstræner Roberto Mancini overvejer at tage unge Tonali med A-landsholdet til de kommende kampe mod Portugal i UEFA Nations League og venskabskampen i Belgien mod USA. Tonali fik debut på det italienske U19-landshold i februar i år, og har dermed ikke engang fået debut på U21-landsholdet endnu.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik