Fodbold nyheder

Neymar ville tilbage til La Liga

Af Stefan Lindahl

Ifølge flere medier ønskede Neymar en retur til La Liga i sommer efter blot et år i den franske Ligue 1.

I dag skiver Barcelona-avisen Mundo Deportivo, at Neymar der sidste sommer skiftede som verdens dyreste fodboldspiller til Paris Saint-Germain fra FC Barcelona, denne sommer ønskede et skifte retur til den catalanske storklub. Ifølge mediet har brasilianeren problem med at finde sig til rette med angrebs-stjernen Edinson Cavani og det unge stjerne-skud Kylian Mbappé.

Ifølge engelske Mirror fortrød Neymar sit skifte meget hurtigt. Han er dog ifølge begge medier blevet afvist af FC Barcelona, der ikke ønskede ham tilbage på baggrund af den måde hans exit foregik på. Neymar menes fortsat at have gode venner i både Blaugrana-truppen og staben. Det er dog ledelsen, der ikke ønsker at have noget at gøre med hverken spilleren eller hans personlige rådgiver, som er hans far. Barcelona har siden Neymars afgang hentet Ousmane Dembélé, Malcom og Coutinho til offensiven. Klubben meddeler derfor, at de ikke har plads til brasilianeren i truppen.

Ifølge Mirror virker et skifte til Barca-rivalerne Real Madrid mere sandsynligt, eftersom klubben stadig ikke har fundet en erstatning til Cristiano Ronaldo. Det meddeles, at Real Madrid vil lave en charme-offensiv når sæsonen nærmer sig sin afslutning.

Neymar har siden skiftet til den franske hovedstads-klub været på noget af en rutsjebane-tur. Spilleren nåede i sidste sæson blot 20 liga-kampe, hvor det blev til 19 mål og 13 assist. Røg ud af Champions League i ottendedels-finalen til Real Madrid. Han blev så skadet og var ude det meste foråret. Spillede VM-slutrunden for det brasilianske landshold, der røg ud til Belgien i kvart-finalen. I denne sæson har Neymar dog spillet de fire første kampe, og har krediteret med fire scoringer.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik