Fodbold nyheder

PL-vinder starter eget Esport hold

Af Tobias Tange

Leicesters Christian Fuchs har fuldt en af tidens største udviklinger og investeret i sit eget Esport hold.

Christian Fuchs var med til at skabe historie, da han spillede en stor rolle i Leicesters sensationelle Premier League-titel. Nu har han endnu engang skabt historie, da han er den første Premier League-spiller nogensinde, som har investeret i sit eget Esport hold, det skriver Daily Mail.

Til at starte med vil hans hold bestå af professionelle FIFA-spillere, som skal repræsentere østrigeren i turneringer hele verden rundt. Senere vil Leicester-spilleren med stor sandsynlighed udvide sit hold, men Daily Mail beretter dog ikke noget om, hvilke spil venstrebacken er på udkig efter.

Fuchs er den eneste spiller i Premier League med et hold, men der er dog legender som Ruud Gullit, der allerede er en del af industrien. Ligeledes er det også stort for klubber at have sit eget hold. Blandt de mest kendte kan nævnes Manchester City, Paris-Saint Germain og West Ham.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik