Fodbold nyheder

Optakt: Paris SG - Celtic

Af Simon Henneberg

Hjemmeholdet kan med en sejr næsten sikre sig 1.-pladsen, mens gæsterne realistisk set ”blot” spiller for en plads i Europa League.

Kommentar:
Franskmændene er sikret videre avancement, og hvis de vinder denne kamp, samtidig med at Bayern München sætter point til ude mod Anderlecht, så er 1.-pladsen i hus. Der er dermed ingen grund til ikke at gå 100 procent efter sejren, så man eventuelt kan slappe af og muligvis sende nogle reserver på banen i den sidste kamp ude mod Bayern München. Det kan gå hen at blive endnu en lang sæson for det franske storhold, så man kan næppe fortænke træner Unai Emery i at tænke i sådanne baner.

Celtic har tre point og skal vinde de to sidste kampe, samtidig med at Bayern München taber deres to, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at spille Champions League efter jul. Den mission kan der ikke være mange Celtic-fans eller –spillere, der tror ret meget på. Derfor må målet lige nu være at sikre sig 3.-pladsen, som giver adgang til Europa League i det nye år. Her er man lige nu godt stillet, i og med Anderlecht har nul point, og at man samtidig slutter af hjemme på Celtic Park mod netop det belgiske hold.

Karantæner og skader:
Hjemmeholdet er uden Thiago Motta, mens Thomas Meunier er tvivlsom.

Gæsterne er uden Anthony Ralston og har herudover en række tvivlsomme aktører: Jozo Šimunović, Erik Sviatchenko, Patrick Roberts og Tom Rogić.

Forventede startopstillinger:

Paris Saint-Germain (4-3-3): Areola – Kurzawa, Marquinhos, T. Silva, Alves – Draxler/Pastore, Rabiot, Verratti – Neymar, Cavani, Mbappé

Celtic (4-2-3-1): Gordon – Tierney, Boyata, Bitton, Lustig – Armstrong, Brown – Sinclair, McGregor, Forrest - Dembélé

Bud på kampens profil:
Paris Saint-Germains uruguayanske angriber Edinson Cavani har på det nærmeste scoret mål efter behag i denne sæson. I Ligue 1 er det i 12 kampe blevet til 15 mål, mens det i Champions League hedder fire mål i fire kampe. Cavani tog sig en målscoringspause i den seneste Champions League-kamp hjemme mod Anderlecht, men han viste i det omvendte opgør mod skotterne, at han har klassen til at gøre ondt på dem. To mål scorede han ved den lejlighed.

Bud på kampens resultat:
Celtic er helt suveræne og urørlige i den hjemlige andedam, men lige så snart de kommer op imod de helt store europæiske mandskaber, falder de somme tider helt igennem. Skotterne tabte i sidste sæson med 0-7 på Camp Nou mod FC Barcelona, og så må vi heller ikke glemme, at PSG vandt det omvendte opgør med hele 5-0.

Der er uden tvivl stor klasseforskel på disse to mandskaber, og det er næsten helt utænkeligt, at det kan ende med andet end en fransk sejr. Størrelsen afhænger formentlig helt og holdent af, hvor mange kræfter hjemmeholdet vil lægge i kampen. Indkast.dk har på fornemmelsen, at Neymar og kompagni stiller op for at give sig fuldt ud, og at det ender med en nedsabling af gæsterne. Buddet lyder på 6-0.

Formkurve:
Paris SG:V-V-V-V-U
Celtic:V-V-T-U-V

Seneste kampe Paris SG:
2017-11-18Paris SGNantes4 - 1
2017-11-04Angers SCOParis SG0 - 5
2017-10-31Paris SGAnderlecht5 - 0
2017-10-27Paris SGNice 3 - 0
2017-10-22MarseilleParis SG2 - 2

Seneste kampe Celtic:
2017-11-18Ross CountyCeltic0 - 1
2017-11-04St. JohnstoneCeltic0 - 4
2017-10-31CelticBayern München1 - 2
2017-10-28CelticKilmarnock0 - 0
2017-10-25AberdeenCeltic0 - 3

Seneste interne opgør:
2017-09-12CelticParis SG0 - 5

Kampen spilles onsdag d. 22/11 klokken 20.45 og kan følges på Viaplay. Kampens dommer er Tasos Sidiropoulos fra Grækenland.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik