Fodbold nyheder

Southgate: Bak op frem for at forvente

Af Jonas Knudsen

Southgate håber, at det engelske landshold kan samle opbakning fra englænderne i stedet for det notorisk høje forventningspres.

England kvalificerede sig efter en sen scoring af Harry Kane i går aftes til VM i Rusland. Det var dog ikke et sprudlende England-hold i 1-0-sejren over Slovenien, men landstræner Gareth Southgate er meget tilfreds med at være kvalificeret til VM.

- I aften (i går, red.) viste, hvor vi er. Selvfølgelig ville vi gerne have spillet mere flydende og scoret flere mål. Det er en igangværende process, og da jeg fik jobbet, var mit mål at kvalificere os til VM. Som et ungt hold er det hårdt at håndtere de forventinger og den kritik der er af præstationerne, siger Gareth Southgate ifølge BBC..

Netop forventningerne er altid et tema i England inden de store slutrunder, hvor fans og medier ofte får kørt det engelske landshold op til noget, de måske ikke kan leve op til.

Southgate håber imidlertid, at det nuværende engelske landshold kommer til at modtage mere opbakning end forventningspres inden næste sommers VM-slutrunde.

- Spillerne lider under konsekvenserne af de senseste 25, 30, 40 år - men det er ikke deres skyld. Vi skal give dem opbakningen, så de kan tage afsted med troen. Forventningerne er en naturlig del af det at spille for og træne England. Vi er et land med høje forventninger.


Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik