Fodbold nyheder

Lampard om Eriksen: Han er fantastisk

Af Anders Moss Hansen

Frank Lampard skamroser Christian Eriksen, som han forventer kan udfylde hullet på midtbanen for Dele Alli, der er ude med karantæne.

Tottenham sparker Champions League-sæsonen i gang mod Dortmund onsdag aften. Men det bliver uden en af holdets helt store profiler Dele Alli, der fik rødt kort i London-klubbens Europa League-kamp mod Gent i sidste sæson.

Den tidligere Chelsea-spiller Frank Lampard, er dog ikke i tvivl om, at Christian Eriksen nok skal kunne styre midtbanen.

- Eriksen er blevet så god og vigtig spiller for Tottenham, at han kan sørge for, at Alli ikke bliver savnet mod Dortmund. Det er aldrig godt at undvære en spiller med Allis evner, men jeg forventer, at Eriksen stepper op. Jeg så Tottenhams sejr over Everton, og Eriksen var fantastisk på midtbanen, hvor han skabte chancer og styrede spillet, udtaler Lampard til London Evening Standard. 

Christian Eriksen har spillet 138 kampe for Tottenham og leveret 32 mål.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik