Fodbold nyheder

Origi: Bundesligaen passer perfekt

Af Kasper Clausen

Den udlejede Liverpool-spiller er godt tilfreds efter debuten for Wolfsburg, og han mener, at ligaen passer ham perfekt.

Den belgiske angriber Divock Origi stod ikke til at være blandt de foretrukne i Liverpool i denne sæson, hvilket åbnede muligheden for et lejeophold for ham i tyske Wolfsburg.

I går fik han så debut for Bundesliga-mandskabet i en kamp mod Hannover, og den kamp endte 1-1. Resultatet er belgieren ikke tilfreds med, men personligt er han godt tilfreds.

- Som kampen skred frem, følte jeg, at jeg fandt rytmen mere og mere. Jeg er meget glad for at være her i Wolfsburg. Det var meget vigtigt for mig at føle mig godt tilpas med mine holdkammerater, da vi har haft så lidt tid sammen før kampen.

- Det var en skam, at Mario Gomez blev skadet, og efter det måtte vi ændre vores system, hvilket også betød en ændring for mig. Resultatet var ikke tilfredsstillende, da jeg følte, at vi fortjente sejren, men det var vigtigt for mig at lære mit nye hold at kende. Vi har en masse kvalitet i truppen, siger han til Bundesliga.com.

Angriberen mener også, at Bundesligaen passer bedre til ham end Premier League.

- Ja, helt sikkert. Bundesligaen passer mig perfekt, og når jeg lærer mine holdkammerater at kende, bliver det endnu bedre. Jeg er relativ hurtig, og jeg kan lide at komme udefra ind i boksen så hurtigt som muligt. Jo mere jeg spiller, jo mere effektiv bliver jeg, slutter han.

Efter tre kampe af den nye Bundesliga-sæson har Wolfsburg fået fire point.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik