Mexico – Morgendagens stjerner
Sommerens mexicanske OL-triumf var kulminationen på flere års forberedelse og organisering. Indkast.dk har kigget nærmere på den fænomenale ungdomsudvikling, der har forvandlet en hel nation.
1988 var et mørkt år for mexicansk landsholdsfodbold. Under kvalifikationen til U/20-VM stillede det mexicanske hold med fire spillere, der brød aldersgrænsen, og responsen fra FIFA var kontant – to års udelukkelse til alle mexicanske landshold. Der er dog sket en del siden da, og i dag – næsten 25 år senere – ser fremtiden for ”El Tri” særdeles lys ud.
Siden 2005 har Mexico bl.a. vundet U/17-VM to gange, er blevet hhv. nummer tre og nummer fem ved U/20-VM, mens det som bekendt blev til OL-guld i sommer efter en strålende turnering, der sluttede med en finalesejr mod stjernespækkede Brasilien. Udviklingen fra den sløje tilstand i slutfirserne og frem til i dag har altså været helt spektakulær – men hvad har egentlig bidraget til den massive forandring?
Guldmedaljen, der startede det hele
Hele succeshistorien starter med Mexicos første store internationale triumf på ungdomsplan – guldmedaljen ved VM for U/17-landshold i Peru i 2005. Den overraskende præstation var en øjenåbner for det mexicanske fodboldforbund, der pludselig indså, at nationen faktisk indeholdt en stor mængde talent. Som et resultat deraf oprettede fodboldforbundet en speciel komite, der skulle sørge for at bidrage til talentudviklingen i landet.
Komiteens første radikale tiltag gjorde det til et krav, at enhver klub i den bedste mexicanske række skulle give én spiller under 20 år og 11 måneder mindst 45 minutters spilletid pr. ligakamp i gennemsnit. Initiativet var ikke populært blandt trænerne i de forskellige mexicanske klubber, der blot mente, at de blev tvunget til at bruge spillere, som ikke var klar til at spille på højeste niveau endnu. Beslutningen stod imidlertid ikke til diskussion, og reglen blev en realitet.
Samtidig blev to ungdomsturneringer, der imiterede det professionelle ligasystem, sat i værk. Enhver kamp i den bedste mexicanske række blev nu efterfulgt af U/17- og U/20-kampe mellem klubbernes ungdomshold, der skulle spille på samme præmisser som førsteholdene. Det betød, at klubberne nu rent faktisk blev tvunget til at investere i deres ungdomsakademier – og for nogles vedkommende skulle akademierne sågar oprettes først.
En stor investering
U/17-holdet formåede ikke at kvalificere sig til VM i 2007, og to år senere glippede kvalifikationen til U/20-VM ligeledes, men det mexicanske fodboldforbund lod sig ikke slå ud og fortsatte det ambitiøse projekt. Den daværende generalsekretær i det mexicanske fodboldforbund og nuværende præsident for den bedste mexicanske række – Decio de Maria – husker hvordan ungdomsligaerne hurtigt gav udbytte, mens der blev investeret massivt i ungdomslandsholdene:
- Det blev lettere at spotte talenter, efter at vi oprettede vores turneringer for ungdomshold. Og så investerede vi en stor mængde ressourcer på at udvikle ungdomslandsholdene. Vi begyndte at banke på døre for at blive inviteret til turneringer rundt omkring i verden. Som en konsekvens deraf var der år, hvor vores budget nåede op på 300 millioner pesos (cirka 135 millioner kroner red.), siger de Maria til World Soccer.
Ikke bare begyndte de mexicanske ungdomslandshold at spille turneringer i udlandet – de begyndte også at vinde og dermed generere deres egen indkomst. Triumferne ved U/17-VM i 2011 og OL i 2012 gav store sponsorpenge, og det betyder, at den store investering efterhånden begynder at kunne betale sig rent økonomisk.
Et andet formål ved at deltage i internationale turneringer er at give de unge mexicanske spillere erfaring i at møde udenlandske modstandere. For at bidrage yderligere til dette arrangerer fodboldforbundet hvert år en turnering for U/15-spillere – ”Mundialito” – der involverer hold fra hele verden. Resultatet af dette er, at spillerne allerede har en stor mængde international erfaring, når de er klar til at optræde for ungdomslandsholdet første gang.
- Siden vi startede projektet, har vi indset, at for at få succes på den største scene, er vores spillere nødt til at vide hvem og hvad, de står over for, siger den tidligere direktør for sammenslutningen for de mexicanske landshold, Guillermo Canto, til World Soccer og fortsætter:
- Derfor koncentrerede vi os om at tage på træningsture og spille kampe udenfor landet. I dag har en mexicansk spiller ved U/17-VM allerede spillet over 50 internationale kampe, og en U/20-spiller har spillet det dobbelte antal kampe.
Canto fortæller ydermere, at planen er at identificere fleksible spillere, der kan tilpasse sig enhver spillestil. Det er dermed ikke målet at få alle ungdomslandsholdene til at praktisere den samme form for fodbold – enhver træner har sin egen filosofi, og derfor er det vigtigt at være fleksibel og at kunne omstille sig, forklarer Canto.
I det mexicanske system er der desuden et specielt samarbejde, trænerne imellem. Når U/17-VM er færdigspillet, bliver U/17-landstræneren rykket op som assistent for U/20-landstræneren, der står klar i kulissen til at blive assistent for U/23-landsholdet, hvis landstræner samtidig har jobbet som assistent for A-landstræneren Jose Manuel de la Torre. Men samarbejdet bygger på mere end det. Derudover har alle landstrænerne f.eks. adgang til et system, hvor de kan skrive rapporter om alle de spillere, der har været inde omkring de forskellige ungdomslandshold. Dermed er fodboldforbundet i besiddelse af en detaljeret database, der omfatter massevis af unge, mexicanske talenter.
Succes forpligter
Det imponerende spil på ungdomsplan har affødt store forventninger hos de mexicanske fans, som håber, at succesen kan sprede sig til A-landsholdet, der ved de sidste fem verdensmesterskaber er blevet slået ud inden kvartfinalerne. Cantu kan godt mærke, at presset på de mexicanske landshold i dag er langt større, men samtidig føler han en selvtillid, der ikke tidligere har været der:
- Nu er der en masse pres fra medierne og fra fansene, hver gang et mexicansk landshold træder ind på banen. Alle forventer, at Mexico vinder enhver turnering, de deltager i. I mange år snakkede vi grimt om os selv, men det har ændret sig. Nu vil vi æde verden, slutter Cantu.
Mexicanske medaljer – fra 2005 til 2012:
2005:
U/17-VM (førsteplads)
2011:
U/17-VM (førsteplads)
U/20-VM (tredjeplads)
Pan American Games – U/23 (førsteplads)
2012:
OL – U/23 (førsteplads)
Toulon - U/21 (førsteplads)
Northern Ireland Milk Cup – U/20 (førsteplads)
Toyota Trophy – U/17 (førsteplads)
Saprissa Cup – U/17 (førsteplads)
Gradisca Cup – U/17 (andenplads)
Hunan Cup – U/20 (andenplads)
Niigata Cup – U/20 (førsteplads)
Lev Yashin Cup – U/20 (førsteplads)
ADO Den Haag Cup – U/20 (førsteplads)
Mexicanske stjernefrø:
Som et resultat af det fremragende ungdomsarbejde, har Mexico nu en bred vifte af unge, lovende talenter. Nogle spillere - som f.eks. Javier "Chicharito" Hernández (Manchester United) og Andres Guardado (Valencia) - er allerede etablerede profiler i europæiske topklubber, mens flere andre stortalenter endnu har gennembruddet på den europæiske scene til gode. Indkast.dk har fundet ti af morgendagens, mexicanske stjerner:
Diego Reyes – 20 år, forsvarer, America
Midterforsvarer, der går under kælenavnet ”Den nye Rafael Marquez” på grund af sin kølighed og gode boldomgang. Som 18-årig blev han den yngste spiller til at starte for Mexicos A-landshold i mere end to årtier, da han var med i en Copa America-kamp.
Hiram Mier – 22 år, forsvarer, Monterrey
Mier spillede sammen med Reyes i midterforsvaret under OL og gjorde en fornem figur gennem hele turneringen. En stærk og solid spiller, der har spillet med et meget højt bundniveau for både klub og landshold på trods af sin unge alder.
Jorge Enriquez – 21 år, midtbanespiller, Guadalajara
Central midtbanespiller, der er blevet sammenlignet med Yaya Touré. Besidder et stort løbepensum, har en god førsteberøring og er desuden farlig i luftspillet. Vandt ”Bronzebolden” som turneringens 3. bedste spiller ved U/20-VM i 2011.
Hector Herrera – 22 år, midtbanespiller, Pachuca
Spændende boks-til-boks spiller, der er blevet sat i forbindelse med både Liverpool og Manchester United i løbet af det seneste år. Vandt prisen som den bedste spiller ved den prestigefyldte turnering for ungdomshold i Toulon i 2012.
Jonathan Dos Santos – 22 år, midtbanespiller, FC Barcelona
Boldsikker central midtbanespiller. Har hidtil haft svært ved at tilkæmpe sig den store spilletid i Barcelona, men afviste alligevel et tilbud fra Sevilla i løbet af sommeren. Er blevet sammenlignet med selveste Xavi og ser ud til at have en stor fremtid foran sig.
Javier Aquino – 22 år, midtbanespiller, Cruz Azul
Lille kantspiller, der imponerede i højresiden under OL. Han fik sin første kamp fra start for A-landsholdet i en VM-kvalifikationskamp mod Costa Rica i september og blev efterfølgende kåret til kampens spiller.
Marco Fabian – 23 år, midtbanespiller, Guadalajara
Dygtig playmaker, der trak i trådene for OL-holdet og lagde op til Oribe Peraltas andet mål i finalen. Han er desuden en målfarlig herre og har scoret 15 mål i 20 kampe for U/23-landsholdet. Hans klub, Gudalajara, annoncerede i løbet af sommeren, at de havde afvist et bud på 75 millioner kroner fra Bayern München på midtbanespilleren.
David Cabrera – 23 år, midtbanespiller, UNAM Pumas
En teknisk dygtig midtbanespiller og en af de helt store profiler i den hjemlige liga. Cabrera blev spået en nøglerolle for OL-holdet, men han blev knæskadet op til turneringen og måtte melde afbud.
Carlos Fierro – 18 år, angriber, Guadalajara
En ung angriber, der vandt ”Bronzebolden” ved U/17-VM sidste år. På trods af sin unge alder viser Fierro stor modenhed, og han forventes at blive en af de helt store oplevelser ved U/20-VM i Tyrkiet i juni.
Marco Bueno – 18 år, angriber, Pachuca
Fierros angrebsmakker ved U/17-VM i 2011. Han har imponeret i sin første sæson for Pachuca, hvor han har lavet fire mål i 15 kampe. Er tidligere blevet rygtet til bl.a. Liverpool.