Vild med Málaga
Málaga CF fik en smuk Champions League-debut i går med sejren over Zenit, men hvor kommer den positive drejning fra?
El Málaga, perdóname. For under to måneder siden var undertegnede klar til at slibe gravstenen for Málaga CFs storstilede projekt med denne artikel klik her. Artiklen var foranlediget af, at Málagas stenrige ejer Sheik Abdullah Ben Nasser Al Thani havde lukket for kassen, og i stedet var i gang med at sælge ud af det guld, der var kommet til klubben blot et år før.
Málaga skyldte penge til højre og venstre. Gælden blev delvist klaret med salgene af Salomon Rondon til Rubin Kazan, Joris Mathijsen til Feyenoord. Værst var, at anfører og dobbelt europamester Santi Cazorla skiftede til Arsenal. ”Málaga CF ser ud til at blive et Titanic, der forlisede før det kom på vand”, blev der konkluderet i artiklen dengang. Den dom kom en tand for hurtigt, perdóname.
Konklusionen i dag er overraskende, at Málaga skam flyder som aldrig før, men i noget der mere har form af en robust kutter end et krydstogtskib.
Det, der skete de følgende uger efter artiklen, var, at Málaga kom ud med et statement om, at klubben fra nu af ville leve op til UEFA Financial Fair Play. Hvad der helt præcist ligger bag den udmelding er ikke til at sige, blot at en del af klubbens ”botox” er blevet pumpet ud.
Det, der til allersidst kom ind af døren, var derfor ikke en masse dyre navne som set sidste sommer. Derimod var de to aldrende sydamerikanske angribere (Roque Santa Cruz og Javier Saviola) samt den amerikanske forsvarer Oguchi Onyewu og den chilenske Segunda-spiller Manuel Iturra enten lånte eller kommet på en fri transfer – ingen store tranferudgifter.
Inden da havde resterne af det aldrig færdiggjorte storhold spillet sig til Champions League via en samlet sejr over Panathinaikos. Under alle omstændigheder ville efteråret byde på et eventyr, hvor kun Málaga selv kunne bestemme slutningen. I Primera División har de første fire kampe givet 10 point, og Málaga er derfor startet langt bedre end sidste sæson, hvor det først var i den anden del af sæsonen, at de gode resultater kom runde efter runde.
I går var det så tid for klubbens første optræden nogensinde i Champions League. Det var også blandt aftenens største, hvis ikke den største. Zenit Sankt Petersborg er intet Manchester City, men at vinde 3-0 i en kamp, der blandt mange – deriblandt Indkast – var spået til at blive en lige affære, er ganske enkelt fremragende. Det hidtidige klimaks for det nye ”humane” Málaga CF.
Personligt var det imponerende at kunne bevidne, hvordan en stor gruppe catalanske Barca-fanatikere på den lokale ”Penya” enstemmigt klappede og jublede hver gang Málaga scorede, som var det deres Blaugrana, der spillede. Men dette er blot ét eksempel af mange på en stemning, som har bredt sig i Spanien, hvor Málaga-spillerne for tiden nyder kæmpe opbakning.
Det har fået det bedste ud af situationen, og vendt den til deres fordel. Holdet er i dets nuværende tilstand ikke den force, der måske ville kunne true Real og Barça i kampen om mesterskabet. Måske derfor dyrker spanierne den succes som de hårdt kæmpende, men også sublimt spillende Málaga-spillere går igennem for tiden.
Indkast kommer med et par af de vigtigste årsager til den fine start:
Iscos udvikling:
Åh nej, hvad skulle Málaga mon gøre uden omdrejningspunktet Santi Cazorla og med Julio Baptista skadet? Intet. Måske rokerelidt rundt, og intet mere. For Francisco Román Alarcón Suárez eller bare ”Isco” har siden 45 mio. kr.-skiftet fra Valencia sidste sommer opnået nyt land. Stortalentet var spændende at følge i sin første sæson i klubben, men med den smallere trup har 20-årige Isco i starten af denne sæson gået forrest. Han kan drible ligeså enestående som sin mere rutinerede holdkammerat Joaquín og har desuden ofte det afgørende touch, hvilket mestendels kom fra Santi Cazorla i sidste sæson.
Endnu mangler der et stykke op til Cazorlas konstante vitalitet, men med to perler og udmærkelsen som Man of the Match i går mod Zenit cementerede Isco sin kapacitet som spansk fodbolds fremtid. Isco er dog ikke typisk tiki-taka. Hans løb og pågåenhed er mere á la Kaká i dennes velmagtsdage. Netop derfor passer Isco så godt ind i mister Pellegrinis direkte angrebsspil. Europa opdagede Isco i går, og det er ikke et navn folk glemmer frem i tiden.
Den chilenske vismand
Skal man finde en årsag til at udslået Málaga-hold på den måde kan samle sig op, bliver man nødt til at pege på træner Manuel Pellgegrini. Han bør og skal betragtes som en af de helt store trænere i europæisk klubfodbold, hvilket chileneren har bevist i Villarreal, Real Madrid og nu altså Málaga. Det Málaga viste i går mindede fodboldfolket om det Villarreal, der i en årrække kunne bide skeer med de bedste i Europa. Det handler ikke om spillernes navne, men om deres vilje til at indgå i det ukuelige offensive projekt, der er synonym med Manuel Pellegrini.
Hans ene sæson i Real Madrid vil blive husket for det første år med Cristiano Ronaldo og for den dengang historiske pointhøst i Primera División. I hovedstaden fik Pellegrini det ultimative at arbejde med, og alligevel er de nuværende rammer nok bedre for ham. Den nuværende Málaga-trup har i hvert fald klart flere fællestræk med den ”Den Gule Ubåd”, han førte frem med farten fra en torpedo.
Når spanierne de seneste dage har snakket om José Mourinhos ”manglende hold”, handler det ligeså meget om en samlet identitet. En identitet, er hvad Manuel Pellegrini er i gang med at fremdrive i sommerens sårbare Málaga-hold – en fælles forståelse som Pellegrinis kommentar efter kampen i går fortæller alt om:
- Holdet søger altid at give det spektakulære.
Et pointgivende cantera
Modsat de andre ”sheik-klubber” Manchester City og Paris Saint Germain har Málaga alle dage haft en meget anerkendt ungdomsafdeling, et såkaldt cantera. I denne sæson, hvor sheik-overtagelsen ikke indebærer uendelige transferudgifter, har Málaga meget at takke den selv og dens talentudvikling for.
Se bare på sæsonens første to kampe. I første runde kom den 16-årige(!) Fabrice Olinga ind og afgjorde kampen med sit mål til 1-0 mod Celta Vigo og i anden runde var det 19-årige Juanmis kølige fod, der sikrede 1-1 mod Real Mallorca.
Den vigtigste canterano hidtil har været den lidt ældre Portillo på 22 år. En vaks, lille kantspiller, der i weekenden satte den lige i krydset og blev Man of the Match mod Levante. Pellegrini viste Portillo ære og havde ham med fra start i går, hvilket udmøntede sig i en assist i 2-0 målet. Den centrale midtbanespiller Recio er en anden, som kan komme til at nyde godt af den chilenske træners store tiltro til de yngste.
Sammentømret forsvar
Før Málaga begyndte på de store besparelser, var det meningen, at især midterforsvaret skulle forstærkes med et par navnkundige spillere. Sådan blev det som sagt ikke, og i stedet har Manuel Pellegrini måtte se sig nødsaget til at bruge de samme forsvarere som sidste år med den lille ændring, at starteren Joris Mathijsen er taget hjem til Holland. Det har igen givet plads til en bestialsk brasilianer.
33-årige Weligton var også i klubben før Sheik Al Thani spenderede løs og sammen med den tidligere Bayern München-stopper Martín Demichelis danner de den centrale del af en defensiv, som kun har lukket to mål ind i sæsonens første syv kampe.
Den defensive del af midtbanen med Jéremy Toulalan og Ignacio Camacho er det egentlige bolværk, da deres post også gør dem tvunget til at dække af for de meget offensive backs, som altid er en vigtig del af Manuel Pellegrinis taktik. I går var Camacho uden en skadesplaget Toulalan ved sin side, uden det fik konsekvenser.
Her i sæsonens spæde start har defensiven fungeret upåklageligt, og det er kun den manglende bredde, der skaber usikkerhed. I tilfælde af skader kan Manuel Pellegrini selvfølgelig altid søge mod klubbens cantera.
”El Conejo”:
I fodboldens tidregning før Messi-as brød igennem, hed det helt store håb i Argentina og FC Barcelona, Javier Saviola. Den lille finurlige 9'er med det meget dækkende kælenavn ”El Conejo” (da. kaninen) havde sit ansigt hængende på mange drengeværelser - inklusiv undertegnedes – og var en af de få solstråler på et meget lunkent Barca-mandskab for omkring ti år siden. Løfterne fra stjernetiden i River Plate blev dog aldrig helt indfriet, og med Rijkaard, Eto'o og Ronaldinho på Camp Nou var der ikke længere plads til Saviola.
Saviola har siden prøvet lykken i Monaco, Sevilla, Real Madrid (forfærdeligt ophold for ham) og senest Benfica sammen med sin rigtig gode ven Pablo Aimar – Xavi er en anden. Nu er Javier Saviola tilbage i Primera División, og sikke en start han har fået! ”El Conejo” er blevet lidt tungere, men målnæsen, snuheden og spilforståelsen er intakt.
Efter et fremragende mål i går og et i weekenden mod Levante har den 30-årige angriber fra start af tilført nye dimensioner til Málagas offensiv. Nok har sidste sæsons topscorer Salomon Rondon et stort potentiale, men Javier Saviola og Roque Santa Cruz er måltyve til her og nu. Derudover har Pellegrini før givet nyt liv til ikke så få slukørede sydamerikanere som f.eks. Forlán og Riquelme. Saviola er den næste.
Sæsonen er kun lige begyndt. Kæledæggestatussen og euforien omkring holdet kan hurtigt blive tabt på gulvet, hvis de imponerende resultater ikke fortsætter. Det er også vigtigt at huske på, det forholdsvis lette startprogram Málaga har haft i Primera División.
Ingen top-5 hold har været på tapetet endnu. Athletic Club på San Mames i Bilbao venter på søndag, og det er i de kampe, Manuel Pellegrinis drenge for alvor skal vise deres værd. Indtil da er det dog bare at nyde det hele. Som AS' journalist Carlos Cariño ekstatisk beskrev om kampen i går:
- Publikum gned sig i øjnene. Det var ikke en drøm, det var virkeligt. Det var ikke Brasilien anno 1970 med Pelé og Rivellino. Det var Málaga med Joaquin, Isco, Demichelis… Det var Pellegrinis Málaga!