LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Allan Baisgaard

Hvad nu Liverpool?

Efter dagens nederlag til Arsenal på Anfield Road er der nyt brænde til bålet omkring Liverpools ageren på transfermarkedet - hvad nu Liverpool?
Før dagens opgør mod Arsenal havde flere fans af klubben vist sin utilfredshed med klubbens ageren i sommerens transfervindue, og det er ikke kun klubbens fans, som er utilfreds - manager Brendan Rodgers er således også utilfreds med de manglende indkøb, og i dagens opgør så man netop, at klubben manglede en ekstra angriber efter afgangen af den engelske landsholdsspiller Andy Carroll til West Ham United.

Hvad nu Liverpool?
Med en forfærdelig start på sæsonen befinder Merseyside-klubben efter dagens opgør sig lige over nedrykningspladserne med blot et point for tre kampe.

Fremtiden for Liverpool's administrerende direktør Ian Ayre ser ikke ligefrem lys ud, eftersom han har behov for at forklare, hvorfor klubben gik glip af spillere så som den tidligere Fulham- og nuværende Tottenham-spiller Clint Dempsey, såvel som muligheden for at få en lejeaftale i hus med Chelsea-angriber Daniel Sturridge, der valgte at forblive på Stamford Bridge.

Frustrationerne hos manager Brendan Rodgers er store, og således beretter engelske medier i dag, at Rodgers fredag skulle have opsøgt Ayre på klubbens træningsanlæg, og sat spørgsmålstegn ved de manglende indkøb.

Samtidigt har fans fra klubben været utroligt aktive på det sociale medie Twitter, og på klubrelaterede fora, hvor de har gjort deres vrede offentligt kendt. En sådan aktivitet fra Merseyside-klubbens fans har ikke været kendt siden de tidligere ejer Tom Hicks og George Gillet måtte forlade klubben for to år siden.

Afgangen af Carroll uden nye indkøb
Den tidligere Swansea-manager Brendan Rodgers var villig til at lade den langlemmede angriber Andy Carroll forlade klubben, hvis klubben i samme ombæring var i stand til at sikre sig en ny angriber. Sket er sket, og klubben havde ingen succes i sommerens transfervindue til at sikre sig en erstatning, og sagde i samme ombæring også farvel til Charlie Adam (Stoke) og Jay Spearing (lejeaftale med Bolton).

Tre afgange som burde have frigjort flere økonomiske midler til, at hente en angriber til at lette presset fra italieneren Fabio Borini og Luís Suarez skuldre, men de manglende indkøb betyder også, at klubben kan stå overfor uforudsete problemer, hvis en af de to spillere må udgå med en skade. Som set i dagens opgør mod Arsenal er brugen af 18-årige spillere som erstatning, muligvis ikke den rigtige vej at gå.

På baggrund af de manglende transferaktiviteter har Liverpool lovet Rodgers, at han får mulighed for at forstærke truppen i vinterpausen, hvor Arsenal-spilleren Theo Walcott skulle være udset som mål. Lovningerne løser dog ikke de umiddelbare problemer, der har efterladt klubben tæt på nedrykningspladserne, og hvis en kamp om overlevelse eller i midten af tabellen ikke skal gøre sig gældende, så kan der være behov for at kigge andetsteds i jagten på en løsning af angrebsproblemet.

Utilfredse fans som ikke har haft andre steder at kigge efter emner, var kort før transferdeadline overbeviste om, at klubben burde hente den tidligere stjerne Michael Owen tilbage på en "betaling når du spiller"-løsning. Indtil videre rygtes Owen dog på vej til både Sunderland og Stoke.

Problemerne før deadline
Før transferdeadline var Liverpool tæt på at sikre sig Clint Dempsey, og var i forhandlinger med spilleren, men forhandlingerne gik i stå, og kort før transferdeadline bød Tottenham på spilleren og overbeviste amerikaneren om, at han havde en fremtid på White Hart Lane. For at gøre ting være berettede Fulham i en pressemeddelelse, at Liverpool blot ville betale ca. 30. mio. kr. for amerikaneren, hvilket de mente var et latterligt lavt bud, hvorfor Tottenham fik sit bud på spilleren accepteret.

Andet steds valgte Daniel Sturridge som tidligere nævnt at blive hos Chelsea, hvor en plads på bænken virker til at være mere tiltrækkende end en plads hos Liverpool. I øjeblikket kæmper Sturridge mere eller mindre mod spanieren Fernando Torres om en plads i angrebet, mens pladserne på kanten er en svære kamp mod flere stjerner. Stadigt mere tillokkende end en usikker tilværelse for Liverpool?

Hvor er det gået galt indtil videre for Rodgers?

Det kan være svært at gisne om problemerne i Merseyside-klubben, men med et ønske om at spille kreativ offensiv fodbold under Brendan Rodgers, har Liverpool behov for at ændre på væsentlige ting i forhold til under Kenny Daglish.

Selvom man har afhændet flere midtbanespillere, er der stadig stor kamp om pladsen, hvilket i sig selv burde være godt, men en stor kamp om pladserne kan også efterlade spillere frustreret og skabe uro i en mulig dynamisk gruppe. Derudover kan manglende konkurrence i angrebet betyde, at en angriber kan føle sig meget sikker på sin position, hvorfor noget af det konkurrencemæssige aspekt kan svækkes. Indtil videre ser det ud til, at Rodgers benytter sig af en angriber, mens to offensive kanter gør sig gældende, og indtil forstærkninger er i hus, kan det være svært at forestille sig, at Liverpool vil køre med to angribere fremme.

Den 39-årige Rodgers som er efterfølger til managersædet i stedet for Kenny Dalglish, udtalte selv i weekenden, at han havde håbet på forstærkninger, men at man nogen gange må tage til takke med, hvad man får:

- Realistisk set er den fodbold man spiller baseret på de spillere, som man har. Man har brug for bestemte spillere for at spille på en bestemt måde, udtalte Rodgers.

Klubbens fans er muligvis ikke kun frustreret over de manglende transfers, men også de dårlige resultater i starten af sæsonen, og for at tilføje mere brænde til bålet, så går rygter på at Ian Ayre forlod klubbens træningsanlæg to timer før deadline, da han erfarede Clint Dempsey dragede til Tottenham - altså gik klubben af to gyldne timer for at sikre sig en forstærkninger, og det hører klubbens ejere nu for, lige så vel som de også hører for, at flere af de spillere som blev afhændet før deadline blev solgt alt for billigt:

- Elendig tilgang til transfermarkedet af klubbens ejere, skrev en fan på Anfield Online's website.

Hvad fremtiden vil byde på for den tidligere ellers så succesrige klub kan være svært at gisne om, men en ting er sikkert, og det er, at der er brug for ny motivation, og gennemtænkning af de nuværende spilfilosofier, hvis man ikke ønsker at blive en del af den nederste del af Premier League-tabellen.

Sidst men ikke mindst kan sædet under Brendan Rodgers også meget hurtigt blive varmt, som det har gjort med tidligere managers, men måske er det for tidligt på sæsonen? Hvad mener du? Hvad skal der til for at få Liverpool på ret køl igen?

Det er vigtigt, at have in menté at Liverpool i de kommende kampe møder Sunderland på udebane og Manchester United på hjemmebane. Man kunne forestille sig, at muligheden for nul sejre efter fem kampe er tilstede.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder