2 dage til PL: United's revanchetogt
Indkast.dk kigger frem mod weekendens Premier League-start, og her stiller vi skarpt på de detroniserede mestre fra Manchester United.
Siden den første Premier League-sæson i 1992/93 er det blevet til tolv mesterskaber for Manchester United, og kun i perioden 2003-2006 er der sket det, at United ikke enten har forsvaret eller generobret trofæet. I de tre sæsoner efter den tørre periode vandt ”De Røde Djævle” mesterskabet tre gange i træk – faktum er altså, at Manchester United er den største magtfaktor i engelsk fodbold, når man ser tilbage på den tid, hvor den nuværende manager Sir Alex Ferguson har siddet ved roret på Old Trafford.
Revanchetørsten har aldrig været større
Den kommende sæson er noget helt specielt. Det er ikke Chelsea, der ellers har været United's største rival i det nye årtusind, heller ikke Arsène Wenger og Arsenal, der senest vandt trofæet i 03/04, ej heller er det Liverpool, som vel sjældent har været så langt fra at blive betragtet som en rival i mesterskabsræset – nej det er ”The Noisy Neighbours” fra Manchester City, og det er det, der gør den største forskel, i forhold til alle de andre gange Ferguson har tabt trofæet og derefter gået direkte ud og generobret det sæsonen efter.
Ingen i United-delen af Manchester troede jo rigtigt på, at arbejderklubben ville blive en trussel, når der skulle deles pokaler ud – heller ikke da den stenrige Sheick Mansour kom til ”The Citizens”. Men det gjorde de sørme i sidste sæson, og efter den mest vanvittige sæsonafslutning nogensinde, sparkede Sergio Agüero guldet til City i fjerde minuts overtid, hvor United lige nåede at høre, at deres muligheder for at tage pokalen var gigantiske, da det kun stod 2-2 på Etihad Stadium. Havde det været Chelsea eller Arsenal, havde det stadig været bittert at tabe mesterskabet på en dårligere målscore, men at det var City, må have givet en nærmest suicidal følelse i United-tilskuernes krop – i hvert fald for en dag. For ikke nok med at Roberto Mancini's tropper sparkede United ned som nummer to – de sparkede også en livsfarlig og stor mængde revanchetørst ind i kroppene på spillerne fra Manchester United, og helt sikkert også ind i Sir Alex Ferguson, som i sin lange glorværdige United-karriere altid har udtalt, at han frygtede den dag, hvor han ville tabe mesterskabet på målforskel. United går med statsgaranti ud til den nye sæson med fråde om munden og mord i øjnene – for det Premier League-trofæ SKAL tilbage til Old Trafford, og det skal da i hvert fald ikke stå i den anden ende af byen igen!
Det store spørgsmål – hvad med midtbanen?
Alle med forstand på spillet fodbold kunne i sidste sæson konstatere, at United's midtbane skriger på kreativitet, og her tænkes der udelukkende på den centrale del af midtbanen, for man kan ikke klandre Antonio Valencia, Nani og Ashley Young for at mangle kreativitet. Sidste sæson lagde man ud med en konstellation, der hed Anderson/Cleverley, og det var jo helt surrealistisk at se United's første kampe i sidste sæson, hvor de spillede fuldstændig formidabel offensiv fodbold, men til gengæld også uden nogle former for bremser, og det gav i nogle tilfælde bagslag. Men ikke mere bagslag, end at man blot scorede flere mål end modstanderen, og det gav point hver gang. Der gik dog ikke længe før både Anderson og Tom Cleverley røg ind i langvarige skader, og så var der for alvor problemer på midtbanen. Man smed med selvfølge Michael Carrick ind, men makkeren kunne man ikke helt finde frem til. Man forsøgte med Darren Fletcher, men bedemandsmakkerparret som 6'erens ekspert Morten Bruun kaldte det, skreg på kreativitet, og derfor var både veteranen Ryan Giggs og sågar også Wayne Rooney inde ved siden af Carrick, og da Fletcher pludselig blev syg med en kronisk tarmsygdom, var det slet ikke en mulighed mere. Efter også at have prøvet Phil Jones, uden den store succes, hentede man i januar den ellers pensionerede Paul Scholes tilbage, og det gav pote, og United vandt tolv kampe i træk med Scholes på midten.
Men hvad så nu? United har hentet Shinji Kagawa i Dortmund, og han har spillet inde på den centrale midtbane i en af træningskampene, men han er formentlig ikke den tovejsspiller United mangler. Scholes har forlænget sin kontrakt med endnu en sæson, og derfor bliver han med al sandsynlighed placeret i startopstillingen, men han kan formentlig ikke holde til at spille 38 kampe i den kommende sæson. Tom Cleverley havde et særdeles godt OL og er netop blevet udtaget til Englands A-landsholdstrup, så konstellationen med Anderson/Cleverley er endnu en gang en mulighed, og den er der sikkert mange United-tilhængere der håber på, så man får en lige så hæsblæsende sæsonstart som i sidste sæson.
Defensiven – ung vs. gammel
Firebackkæden er også et spørgsmål hos United. Før sidste sæsons start blev den hårde hund i midterforsvaret Nemanja Vidic udnævnt som anfører, men han røg i efteråret ind i en alvorlig korsbåndsskade og var ikke med i resten af United's sølvsæson. Det betød massevis af spilletid til Jonny Evans, der efter en svær start blev bedre og bedre – især efter at den unge David de Gea i målet havde spillet sig varm godt halvvejs inde i sæsonen. Kritikere har været ude efter den rutinerede Rio Ferdinand, og man skal også være stæreblind for at påstå, at han ikke har mistet hurtighed og ikke helt er den Rio Ferdinand, man så for bare to sæsoner siden. Spiller han sammen med Vidic er der dog nok ingen tvivl om, at det er det, Ferguson foretrækker, specielt efter at talentet Chris Smalling aldrig rigtig greb chancen, da den bød sig i sidste sæson, og man samtidig fandt ud af, at risikofaktoren ved at have unge Phil Jones i det centrale forvar er alarmerende høj. Ferdinand og Vidic har garanteret stadig en sæson eller to tilbage sammen på topniveau.
Efter en svingende sæson for Patrice Evra, der som altid gjorde det fortræffeligt frem ad banen, men havde store mangler i det defensive, gik rygterne på, at United forsøgte at få fat i Everton's Leighton Baines – det blev dog ikke til noget, og med lejemålet til Fabio i QPR er der udsigt til endnu en sæson for Evra på United's venstre back. Højre back bliver dermed en kamp mellem Phil Jones, Chris Smalling og Rafael da Silva. Rafael og Valencia viste i sidste sæson glimt af et særdeles godt makkerskab, og vurderingen herfra er også at Rafael står forrest i køen med Phil Jones lige i hælene. Rafael's kæmpe minus er, at han alt for ofte er overgearet, og hvad han mestrer så flot i det offensive spil, mangler han i det defensive, og han får ikke ret mange chancer mere for at vise, at han er modnet – ellers er han ganske enkelt for dyr for holdet. På målmandsposten er der ingen tvivl om, at David de Gea er førstevalg, efter at danske Anders Lindegaard i sidste sæson blev skadet, og spanieren efter en vaklende start gik ind og viste sine kvaliteter i sidste halvdel af sæsonen.
Ny superduo
Selvom han ikke er blevet præsenteret, tyder alt på, at handlen går igennem, og Robin van Persie bliver ny mand i United-trøjen, og det kan give en uhørt frygtindgydende duo, hvis man tilføjer United's allerstørste stjerne Wayne Rooney. Tilgangen af van Persie stiller tilmed de tre resterende angribere i en situation, hvor en af dem med al sandsynlighed skal ud af vagten, som man siger. Dimitar Berbatov er det bedste bud, fordi han allerede fra sidste sæsons afslutning ytrede, at det med at sidde så meget på bænken altså ikke lige var en del af hans plan for resten af karrieren. United har netop forlænget med Danny Welbeck, og at han skulle forlade Old Trafford er højst usandsynligt. Så er der den lille Javier ”Chicharito” Hernández, der spillede sig ind i alle United-hjerter, da han sagde goddag til Premier League med 20 scoringer i sin debutsæson, og med sin arbejdsiver, kliniske afslutninger og evne til at stå alle de rigtige steder, så mange tilhængere en mand, der skulle være fremtidens målsluger på Old Trafford. Men i sidste sæson stod han lidt i skyggen af Welbeck, der spillede en særdeles god sæson, og når Hernández fik chancen greb han den ikke til fulde. Det er dermed ikke helt ude i hampen at påstå, at den lille mexicaner bliver ”byttet ud” med van Persie.
Tilbage til superduoen Rooney/van Persie – det sætter straks tankerne tilbage til Yorke/Cole-konstellationen, der var en massiv grund til, at United hentede The Treble tilbage i 98/99 sæsonen, men om de nærmest telepatiske evner som Yorke og Cole havde, kan genopstå i et Rooney/van Persie-samarbejde er ikke selvsagt. Wayne Rooney har måttet lade sit målinstinkt i baggrunden både med Ruud van Nistelrooy og Cristiano Ronaldo, og siden Ronaldos afgang til Real Madrid har det altså været Rooney, der skulle være topscorer – og hverken Berbatov eller Hernández har skullet ændre på det faktum. Men det er en lidt anden kaliber angriber, der indtager ”Drømmenes Teater”, og mon ikke at Rooney kan sætte klubben før ham selv og ”nøjes” med 20 mål i næste sæson, hvis hollænderen kvitterer med 30, som han gjorde det for Arsenal i sidste sæson.
”De Røde Djævle” skyder sæsonen i gang på mandag d. 20. august i udekampen mod Everton, og det gibber i spillere og fans i den røde del af Manchester for at komme i gang med revanchetogtet, og der er nok ikke den store tvivl om, at Manchester United sædvanen tro vil blande sig i mesterskabskampen. Ferguson har en plan, og hvis den plan bliver fulgt til punkt og prikke, så giver det oftest en pokal, men de mange bump på vejen skal klares, og det er dem, der i sidste ende kan betyde, at man må nøjes med andenpladsen.
God Premier League-sæson til alle!