5 dage til PL: Tottenhams vej til toppen
Indkast.dk har kigget på Tottenhams vej fra midterhold til tophold. Læs med her.
I den tid der har eksisteret Premier League, har der været en klar dominans af nogle bestemte hold. Disse hold går under navnet “ The Big Four” og tæller Manchester United, Chelsea, Arsenal og Liverpool. Manchester United har uden tvivl været de mest dominerende, og hvor de andre hold har svinget, har United ikke sluttet lavere end en tredjeplads i Premier Leagues historie. Som nogle nok har noteret sig, så stillingen sådan her ud i år:
1. Manchester City
2. Manchester United
3. Arsenal
4. Tottenham Hotspur
Liverpool røg ud af top fire efter 2008-09 sæsonen, men Chelsea har været et forholdsvist sikkert kort. Hvad skete der?
Historien om Manchester City vil ikke blive skildret i denne artikel, fordi den fortjener sin egen artikel. Kort sagt kan det dog siges, at de har haft held med at lokke dygtige spillere til for enorme summer af penge. En model der ligner den Chelsea har brugt, og som flere andre europæiske klubber som bl.a. Paris Saint Germain benytter sig af. Men hvad har Tottenham gjort anderledes end Manchester City?
Retfærdigvis har de brugt mange penge på spillere gennem tiden, men slet intet på niveau med de klubber, der har fået den nedladende klang “Købeklubber”. De har også været gode til at finde unge spillere med potentiale. Tænk bare på Kyle Walker og Gareth Bale. Desuden har de købt spillere abnormt billigt, og solgt dem videre for kæmpebeløb. Tænk bare på Michael Carrick og Dimitar Berbatov. Det virker simpelthen som om, at Daniel Levys taktik har været at følge en ren business-model der hedder:
Opdag noget med værdi – køb det billigt – sælg det rigtigt dyrt = Tjen penge! Denne rene business tilgang sikrede dem bl.a. Rafael van der Vaart for ca. 70 millioner. Han lignende en mand der var færdig, men han har været en vigtig brik for Tottenham de sidste par sæsoner.
I 2001 besluttede Joe Lewis og hans partner Daniel Levy at købe aktiemajoriteten i den engelske midterklub Tottenham. Klubben lå på dette tidspunkt og rodede rundt i midten af det hele, og til tider lignte de en klub på vej ud af den bedste engelske række. Klubben havde i slut-firserne/start-halvfemserne leveret nogle fremragende resultater, men deres største succes står stadig som at vinde “The Double” i 1961.
Det begyndte hårdt for klubben. De mistede deres kaptajn og højt elskede forsvarsklippe Sol Campell under ekseptionelt kontroversielle begivenheder. Han havde i medierne sværget troskab til klubben, men skiftede kort efter til rivalerne fra Arsenal på en Bosman-transfer. Dette betød, at Tottenham trak det korteste strå, og mistede deres kaptajn for et rundt regnet 0 kroner til deres bitreste rivaler.
En episode der tog et godt stykke tid at komme sig over. Tottenham forsøgte at hæve sig, ved at købe ukrainske Sergei Rebrov. Han kostede omkring 100 millioner, og var på daværende tidspunkt klubrekord, og viste sig at være et kæmpeflop. Ti mål i 60 kampe over fire år, er ikke acceptabelt for en angrebsspiller. Tottenham slikkede sine sår ved at hente rutinerede spillere som Teddy Sheringham og Gustavo Poyet, som klarede det væsentligt bedre. I samme ombæring hentede de Robbie Keane fra konkursramte Leeds United, som skulle vise sig at blive en klublegende.
Spurs kunne dog ikke rigtigt få tandhjulene til at passe, og manager Glen Hoddle blev til sidst fyret. Her stod et træner-team bestående af Jacques Santini og assistent-træner Martin Jol klar til at hjælpe. Santini røg ud af vagten efter kun 13 kampe, og så overtog Martin Jol efter ham. Han fik dem op på en niendeplads i sæsonen 04-05, og der var udsigt til bedre tider. De to næste sæsoner sluttede Tottenham som nummer fem under Martin Jol. Lige akkurat udenfor det forjættede land – Champions League. Som Harry Redknapp senere måtte føle, så betyder ingen Champions League = intet job. Derfor blev Martin Jol fyret, og Tottenham endte den efterfølgende sæson på en elvte plads.
Den nye manager, Juande Ramos, nåede aldrig at blive gammel. Han blev i 2008 erstattet af Harry Redknapp, der netop havde opnået kæmpe succes med Portsmouth. Et fornuftigt valg. Det lykkedes ham allerede at nå det forjættede Champions League, efter en flot fjerdeplads i 2009-10. Liverpool måtte forlade top-fire, og de har ikke nået tilbage siden. Det var desuden første gang, at Tottenham sluttede over Liverpool siden 1971.
2010-11 var sæsonen, hvor Tottenham endelig skulle lege med, der hvor de store drenge legede. Champions League gik over al forventning, og de spillede sig hele vejen i kvartfinalen. På vejen slog de hold som Inter og AC Milan, og viste hele Europa, at de havde noget at byde på.
Kræfterne der blev brugt på Champions League viste sig dog at mangle i den hjemlige liga. De sluttede som nummer fem. I sig selv ikke en dårlig placering, men det var skuffende for klubben ikke at kvalificere sig til Champions League igen. Efter denne sæson kom sagaen om Luka Modrić. Spilleren som af mange betegnes som Tottenhams vigtigste mand. Han var blevet bidt af Champions League, og ønskede at blive ved med at spille blandt de bedste, forståeligt nok. Det endte med, at han accepterede at blive i klubben en sæson mere, i håb om at nå Champions League i 2012.
Sidste sæson startede med to nederlag til Manchester-klubberne. Tottenham kom dog hurtigt op på hesten igen, og spillede derefter så godt, at de på et tidspunkt var med i kapløbet om Premier League. Korthuset faldt dog sammen efter jul, og de ramte en dårlig stime. Mange skyldte skylden på spekulationen om, at Harry Redknapp skulle have sit fokus et andet sted, nemlig på det tomme engelske landstræner-sæde.
Tottenham sluttede som nummer fire, og ville under normale omstændigheder kunnet have spillet sig i Champions League via kvalifikationen. Dog skete det utrolige, at Tottenham endnu engang blev snydt for en plads i europæisk sammenhæng. Chelsea skal nemlig som mestre have muligheden for at forsvare sin titel næste sæson, og det bliver på bekostning af “Spurs”.
Harry Redknapp måtte betale prisen, og han blev fyret som manager. Hans bidrag til klubben har været enormt, og han har sikret dem en plads i historiebøgerne ved at have deltaget i Champions League. Andre Villas-Boas blev ansat som ny manager, og det bliver spændende at se i den nye sæson, hvad han kan få ud af Tottenhams potentiale.
I hvert fald har Tottenham skabt et opbrud i the “Big-Four”, sammen med bl.a. Manchester City og måske også Newcastle. Det er med til at skabe spænding i Premier League, og den kommende sæson lægger op til at blive en af de mest spændende – nogensinde.
Tottenhams fremtid er utroligt uklar, og ansættelsen af Andre Villas-Boas kan gå begge veje. Der er ingen tvivl om, at han var fantastisk i Porto, men man husker ham bedst for fadæsen i Chelsea. Hvis han kan få det til at fungere, kan man med god samvittighed kalde Tottenham en seriøs top-fire konkurrent for den kommende sæson.
På trods af tabet af kaptajn Ledley King, Nico Kranjar og (måske) Emmanuel Adebayor og Luka Modrić, har de handlet fornuftige spillere ind - og holdt på stjernerne. Jan Vertonghen er en mand, der længe har drømt om at vise sit værd i Premier League, og Gylfi Sigurdsson havde en fantastisk sidste sæson i Swansea.
Desuden har Tottenham manifesteret sin placering som top-fire klub, ved at snuppe Gylfi foran næsen på Liverpool, og Vertonghen foran andre konkurrerende klubber. Til gengæld mistede de også Oscar til Chelsea, så der er måske et stykke vej endnu, før de er fast cementerede i den ypperste top. Hvis de kan holde den gode stime af resultater ved lige de kommende sæsoner, burde de for fremtiden kunne kæmpe med om at hente de største spillere. Skulle det lykkedes dem at få fat i Leandro Damiao fra Internacional, kan der dog ikke være lang vej endnu.
Tidslinie med vigtige begivenheder:
2001 – Joe Lewis og Daniel Levy køber aktiemajoriteten i Tottenham gennem deres firma ENIC Internation Ltd, og begynder at samle alle aktier, med henblik på at klubben skal overgå til privat ejerskab. I samme ombæring bliver Daniel Levy direktør for klubben.
2001 – Klub kaptajn Sol Campell foretager et yderst kontroversielt skifte til rivalerne fra Arsenal.
2001-2005 – Tottenham roder rundt midt i tabellen, og slutter bedst på en niende plads i 2001-02 sæsonen.
2004 – Martin Jol bliver manager.
2005-06 – Tottenham slutter som nummer fem.
2006-07 – Tottenham forsvarer sin femte plads.
2007 – Martin Jol bliver fyret som manager i Tottenham.
2007-08 – Tottenham slutter som nummer 11 under Juande Ramos.
2008 – Harry Redknapp overtager efter Juande Ramos.
2009 – Tottenham slår Wigan 9-1.
2010 – Tottenham vinder for første gang i elleve år over Arsenal på White Hart Lane, samtidig med at de slutter sæsonen på fjerdepladsen og kvalificerer sig – for første gang – til Champions League, hvor de kommer helt til kvarfinalen.
2010–11 – Tottenham må “nøjes” med femtepladsen – og ingen Champions League.
2011–12 – Tottenham slutter nummer fire, men må vinke farvel til Champions League da Chelsea formår at vinde 2012 udgaven.
2012 – Tottenham overgår til selv-eje.
2012 – Harry Redknapp fyres fra White Hart Lane, og Andre Villas-Boas ansættes som manager inden den nye sæson.