Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Young Mexican Guns

Inden OL-turneringen kom den mexicanske målmaskine Marco Fabian med et citat, der er meget rammende inden lørdagens OL-finale mod det stjernespækkede hold fra Brasilien.
Lørdag spilles OL-finalen… for mange er det ikke overraskende, at Brasilien er den ene finalist, men derimod meget overraskende at Mexico er modstanderen. Men her tages fejl… mange pile peger i den rigtige retning for mexicansk fodbold for tiden.

Deres talentarbejde ser simpelthen ud til at bære frugt, og i fremtiden vil der være hård kamp om disse spillere, som ikke er blevet etablerede navne – endnu!

Holdets mest kendte navn er den tidligere Barcelona – og nuværende Tottenham-spiller Giovani Dos Santos. Den 23-årige angriber er stjernen, og mange spillere har det godt i hans skygge.

I tirsdagens semifinale mod Japan, hvor Dos Santos blev i omklædningsrummet i pausen, og Mexico – trods dette – fik scoret to mål i de sidste 45 minutter mod Japan, som der ikke var blevet scoret imod i OL-turneringens første fire kampe. Blandt andet havde det stjernebesatte spanske hold store problemer med Japans høje pres – det havde Mexico ikke….

Én af kampens målscorere var den blot 170 cm høje Marco Fabian, der har fået øgenavnet ”Den Lille”, men hans arbejdsradius og teknik er ikke minimal. Fabian har netop overstået de seks måneders karantæne, som flere spillere blev tildelt efter en ”Luder-skandale” i forbindelse med Copa América.

For at illustrere Mexicos stærke trup kan man kigge på Hector Herrara, der har været rygtet til storklubber som Liverpool og Manchester United. Den 22-årige midtbanespiller er tidligere blevet kåret til ”Den bedste spiller” i den anerkendte ”Toulon-turnering”, men trods dette kom han end ikke på banen mod Japan.

I den franske U-21 turnering ”Toulon” viste Mexicos spillere stor styrke. Træner Luís Fernando Tena kunne rejse hjem med lutre sejre, og holdet formåede at score 14 mål, hvoraf føromtalte Marco Fabian lavede hele syv mål. I semifinalen slog de Holland, mens det tyrkiske U-21 hold blev besejret i finalen.

I CONCACAF-kvalifikationen til OL har Mexico også været suveræne. Tenas mandskab vandt alle deres kampe med en samlet målscore på 16-3, så selvom at stærke Brasilien står overfor Mexico i finalen, har holdet en rimelig chance for at blive det første mexicanske hold, der vinder OL. Inden turneringen sagde Marco Fabian:

- Hvorfor kan vi ikke drømme om guld? Vi er en unik generation i mexicansk fodbold og vores niveau topper lige nu. Nu er tiden kommet til, at vi skal vise, hvad vi er værd…

Et meget rammende citat – inden mødet med Rafael, Thiago Silva, Juan, Marcelo, Romulo, Oscar, Neymar, Leandro Damiao, Ganso, Pato og selveste Hulk.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER