Superliga-rewind (2): Stakkels Horsens
Endnu en Superliga-sæson er spillet til ende. Her følger en vurdering af de 12 hold, deres muligheder fremadrettet og sæsonen i sin helhed. I det følgende vurderes en række flotte jyske præstationer.
Horsens:
Det er svært ikke at føle en lille smule medlidenhed med Horsens. De kunne dufte både pokaltitlen og bronzemedaljerne. Begge dele glippede. Intet af det kan fjerne, at Horsens har haft en rigtig fin sæson, hvor træner Johnny Mølby har formået at blande kortene på en rigtig fin måde – lidt frækt kan man spørge, om nogen overhovedet kan huske Gilberto Macena nu?
Horsens har med den unge målmand Frederik Rønnøw, backen Alexander Juel Andersen og midtbanetalentet Troels Kløve flere unge spillere på vej frem og krydret med rutinerede superliga-profilere som Martin Retov, Martin Spelmann og Lasse Kryger ser det hele meget fornuftigt ud i Horsens. Der er med andre ord et godt setup både på og udenfor banen, og det har givet Horsens en fordel i forhold til deres jyske konkurrenter.
Det bliver som altid en udfordring at skulle håndtere både Superliga- og europæisk fodbold i den kommende sæson, men der er ingen umiddelbare tegn på, at det nuværende Horsens-hold er på vej i opløsning, selvom Horsens-ikonet og –anføreren Niels Lodberg formentlig forlader klubben i sommerpausen. Kan de krydre truppen med et par enkelte spillere til bredden, er det lys og ikke mørke, der er tændt i Horsens forud for den kommende sæson.
AGF:
Oprykkerne fra AGF har haft en flot sæson, og den indløste billet til europæisk fodbold var den creme, der gjorde sæsonen rigtig sød. Udsigten til at der igen skal spilles europæisk fodbold har fået smilene frem i Aarhus. Derudover har det været en jævn sæson for århusianerne med både op- og nedture, hvoraf der dog har været flest af de første.
AGF's profiler hører dog ikke til i den yngre fodboldklasse. Martin Jørgensen (36), Peter Graulund (35), Søren Berg (36) og Atle Roar Håland (34) har alle været fanebærere på AGF-holdet oprykningssæsonen igennem, og de spillere skal lige så stille sluses ud og erstattes. Og selvom der i spillere som Osama Akharraz og Casper Sloth allerede er spændende navne med masser af førsteholdserfaring, bliver det på ingen måde nogen nem opgave for sportsdirektør Brian Steen Nielsen og cheftræner Peter Sørensen at få løst.
Ganske vist popper der også andre talenter op her og der, men de skal for alvor træde i karakter i den kommende sæson og agere værdifuld supplement til de førnævnte, ellers synes AGF ikke at være i stand til at bide sig fast i den bedre halvdel af Superligaen, og hvis det ikke lykkes, risikerer solen nok engang at komme til at stå alt, alt for lavt over Aarhus. Der er hårdt arbejde i vente forude for GF'erne – det gælder selvfølgelig på banen, men ikke mindst på direktionsgangene.
SønderjyskE:
År efter år bliver SønderjyskE udråbt som nedrykningskandidat. År efter år overrasker de. De kan måske beskyldes for at spille med simple dyder, men det skal ikke tage noget fra endnu en sønderjysk pragtsæson, der sluttede med manér via en 5-0 udklassering af et decimeret AaB-hold. Tak for kaffe. De lyseblå sønderjyder er ekstremt gode til at erobre bolde på, for modstanderne, farlige områder midt på banen og til at omsætte dem i lynhurtige omstillinger. På de dage hvor det lykkes allerbedst, er sønderjyderne farlige for enhver modstander.
Samtidig har de evnet i de seneste mange sæsoner at have enkelte profiler, der stikker ud fra en ellers homogen gruppe. I år var det Quincy Antipas, der i vinters angiveligt var nippet til at skifte til russisk fodbold, men endte med at tilbringe i hvert fald endnu en sæson i det sønderjyske, der var den store oplevelse i det sønderjyske.
Man kan kun med forundring iagttage det arbejde, som SønderjyskE har lavet over de seneste par sæsoner, og de har altså overhalet stolte fodboldhold som Randers, Esbjerg og nu måske også AaB med et begrænset budget. På trods af dette vil SønderjyskE dog også helt givet blive nævnt i nedrykningskampen til næste sæson, der ser ud til at kunne blive en af de tætteste længe set. Esbjerg er allerede sikret oprykning fra 1. division, og Randers følger med al sandsynlighed efter, ikke mindst takket være forfølgernes manglende stabilitet. Det er to hold, der både sportsligt og organisatorisk er gearet til Superligaen. Derfor må SønderjyskE nok en gang lægge ører til, at de er nedrykningskandidat, men det skal efterhånden kun forundre få, om SønderjyskE ikke blot klarer skærene, men også før i god tid før sidste spillerunde. Umiddelbart er der i hvert fald klubber, som er i langt værre forfatning end sønderjyderne.
Læs også vurderingen af henholdsvis FC Nordsjælland, FC København og FC Midtjylland her