Michael Bækgaard

Superliga-rewind (1): Katastrofe for FCK

Endnu en Superliga-sæson er spillet til ende. Her følger en vurdering af de 12 hold, deres muligheder fremadrettet og sæsonen i sin helhed. Her følger en vurdering af Superliga-toppens tre fodboldsammenslutninger.
FC Nordsjælland:
Man kan ikke andet end at have den dybeste respekt for det arbejde, som alle i og omkring FC Nordsjælland har lavet de seneste sæsoner. Tre titler på tre sæsoner, kulminerende med mesterskabstitlen onsdag aften. Respekt! Ikke mindst med tanke på at det hele gik op i en højere enhed i en sæson, hvor det danske mesterhold er direkte kvalificeret til Champions League. Der er fuldt et koncept, der for få år siden balancerede på et knivsæg, var på afgrundens rand og rykke ud af superligaen, men konceptet blve fastholdt, modereret og udviklet gennem snarrådige indkøb, senest med vinterindkøbet af Kasper Lorentzen, og en defensiv reorganisering, der har gjort ustabile FCN stabile. Man kan vel kun kritisere FCN for ikke at score nok mål i denne sæson, og den kritik klinger selvfølgelig en smule hult, når de nu står med pokalen og mesterskabet.

Mesterskabet efterlader dog ikke kun udråbstegn, men også spørgsmålstegn én masse. For selvom bredden og talentmassen øjensynlig er stor i FC Nordsjælland, synes det bare ikke umiddelbart muligt at erstatte landsholdsspilleren Andreas Bjelland, der ser ud til at gå en stor europæisk karriere i møde. Endnu vigtigere bliver så 36-årige Nicolai Stockholm, der i denne sæson har lignet en mand i sin karrierers bedste alder og form, men kan det vare ved? Endelig må man formode, at det bliver en overordentlig stor udfordring at holde på profiler som ghaneseren Enock Kofi Adu, der igen onsdag aften viste store kvaliteter i defensiven såvel som offensiven, og danske Tobias Mikkelsen, der endelig har fundet det niveau (og tilmed lagt lidt på), der gjorde ham til Superligaens mest interessante spiller for få år tilbage, da han spillede i Lyngby. De bliver sikkert i den kommende sæson for at snuse til Champions League-bold, men mon ikke det er på lånt tid?

FC Nordsjælland står med andre ord med mange udfordringer ved fødderne, men indtil videre er der intet, der tyder på, at de ikke kan klare disse udfordringer, selvom det vil være en sensation på niveau med årets triumf, om ikke større, hvis det ligefrem skal lykkes FCN at genvinde det danske mesterskab.

FC København:
Katastrofe! Der er ikke så meget andet at hæfte på FCK's sæson. Nuvel, fodbold er et spil, hvor bolden nogle gange tager stolpe-ind, andre gange stolpe-ud. Og ja, FCK solgte ikke bare én, men flere af deres profiler sidste sommer, og særligt en defensiv reorganisering var nødvendig. Men sæsonen, dens udvikling og den skat der var at skimte for enden af regnbuen, taget i betragtning, så er fiasko bare det eneste, der med rimelighed kan beskrive Løvernes sæson på tilstrækkelig vis.

Ansættelsen og fyringen af Roland Nilsson, som stadig kun for offentligheden kan forklares med ufattelig dålig ansættelsesarbejde, er selvfølgelig elementer, der er med til at forstærke det samlede billede. Måske nogen i FCK ved bedre. Selvfølgelig må man krediterer FCN's tigre for at udnytte de sårede løver, men med tanke på, at OB og Brøndby underpræsterede fælt, og at FCK havde op til flere matchbolde, er det ikke godt nok, at et trods alt rutineret FCK-mandskab ikke formåede at hive guldet til Peter Bangs Vej. Og ja, meget kunne have været anderledes, hvis FCK havde vundet i 29. Spillerunde i Farum, hvor FCK leverede en glimrende kamp uden at score, men på det tidspunkt burde FCK allerede have spillet FC Nordsjælland agterud i mesterskabkampen. Pokaltitlen er ikke andet end pynt i det samlede regnskab.

Men ændrer det fundementalt på magtbasen i dansk fodbold? Nej, formentlig ikke. Dame N'Doye tager helt givet afsked med FCK til sommer, og det vil være et slag for de nykårede vicemestre, men modsat har FCK stadig en på papiret stærk trup, og det vil undre meget, om den ikke vil blive forstærket væsentligt på enkelte positioner i sommerpausen. Derudover slipper CV formentlig tøjlerne, og mon ikke man vil være mere påpasselig med at finde den rigtige profil denne gang?

Jo, FCK skal nok være at finde i toppen af dansk folbold igen i næste sæson, og sæsonerne frem for den sags skyld, men at de ikke formåede at vinde mesterskabet, med den magtbase de har bygget op i dansk fodbold, i en sæson, hvor guldet gav direkte adgang til det forjættende Champions League, er ikke bare utroligt, men også ubegribeligt. Det er midt i al den nordsjællandske besvimelse over, at det lykkedes dem at vinde mesterskabet dét, der står tydeligst frem fra denne netop hedengangne sæson – derfor denne leders negative rubrik efter en ellers på mange måder sjov, spændende og anderledes sæson. Hvordan kunne I dog misse den, FCK?

FC Midtjylland:
De har været glubske, ulvene ude på heden i Midtjylland. Engang var det erklærede mål at vinde det danske mesterskab senest i 2012. Det mål kunne de ikke leve op til, og den strategi er blevet revideret. De midtjyske købmænds strategiændring har betydet, at der nu satses endnu stærkere på deres velfungerede akademi og på at få fodbold og forretning til at gå op i en højere enhed. En udvikling der derfor formentlig forstærkes i det kommende år, hvilket også vil udfordre midtjyderne på stabiliteten i sæsonerne fremover.

Der er mange salgsobjekter i den midtjyske trup, men skal de for alvor bide skeer med de bedste og nå helt til tops kræver det, at midtjyderne rammer formen i flere kampe i træk og ikke løber ind i stimer af nederlag – som det eksempelvis lykkedes FCN i år. Her sidst på sæsonen lykkedes det midtjyderne at bevare sig inden i kampen om bronzemedaljerne mod et ellers formstærkt Hosens-hold, fordi holdet ikke tabte i otte kampe i træk, og kan FCM udvikle på dette, har de potentiale til mere. Udfordringen bliver at erstatte profiler med akademispillere og samtidig at opretholde en vis bredde i truppen.

Det altoverskyggende mål er måske ikke længere det danske mesterskab, men at fastholde en position i toppen. På den front er midtjyderne glimrende rustet, hvis de ikke skiller sig af med alt for mange af de bærende spillere – Kristian Bak Nielsen, Erik Sviatchenko, Izunna Uzochukwu og Jakob Poulsen for blot at nævne den centrale akse. Endnu mere spændende bliver det at se, hvordan FCM klarer Jens Ørgaards aftrædelse. Ørgaard har om nogen – gennem hele FCM's levetid – personificeret det midtjyske fodboldprojekt, og selvom man selvfølgelig kan hævde, at det kun er glasur på kagen, så forsvinder der med Ørgaard også et stort netværk af kontakter i ind- og udland. Transformationen på direktionsgangen bliver lige så vigtig som den på banen, og derfor må der sættes spørgsmålstegn ud for FCM's konkurrenceevne i den kommende sæson. Bronzen i år har midtjyderne dog hentet hjem med stor flid, flot spil og masser af selvtilfredshed til følge.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER