Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

0 dage til TL - Træning inden kamp

Oprykkerne fra Sandnes Ulf lever op til de norske dyder og har desuden en pudsig målmandshistorie – inden deres første kamp i den bedste norske fodboldrække.
Oprykkerne fra Sandnes Ulf debuterer i weekenden i den bedste norske fodboldrække, og træner Asle Andersen kender alt til de norske fodbolddyder. For der skal trænes hårdt – også dagen inden kamp, slår den 40-årige træner fast.

Det skal nemlig gøre ondt at møde oprykkerne, så det kan man næsten ikke være i tvivl om, at netop kommer til at ske, og holdet spås en overlevelse i den norske liga. Årsag: deres helt specielle entusiasme.

I sidste sæson spillede de søndagskampe, men til trods for dette blev der trænet benhårdt om lørdagen. Midtvejs i sæsonen blev spillerne spurgt, om dette skulle fortsætte, og svaret var ikke til at tage fejl af. De ønskede den hårde lørdagstræning. Det gav pote, og nu står de i den bedste norske fodboldrække.

Efter oprykningen er der kommet noget rutine til klubben og faktisk en lidt pudsig historie i den sammenhæng. Den 35-årige målmand Bo Andersen med en gylden fortid i Viking for ti år siden er vendt tilbage til norsk elitefodbold, efter han i flere år bare har spillet – hobbyfodbold.

Derudover er forsvaret også blevet styrket med Avni Pepa, der er kommet fra Start og er blevet omskolet til højreback, mens venstrebacken er styrket med Bjørnar Holmvik, der vandt sølv med Brann i sidste sæson.

På midtbanen og i angrebet er der kommet fem ny spillere til – alle med god erfaring med sig, så Sandnes går en spændende sæson i møde, men meget vigtigt bliver det, at den ”nye” målmand Bo Andersen ikke bliver skadet, da reserven er den blot 19-årige Aslak Falck, der er meget uprøvet.

Inden sæsonstart har Sandnes mistet deres topscorer fra sidste sæson – Morten Eriksen – så målene skal i denne sæson komme fra Kamal Saaliti, der scorede 15 mål i sidste sæson samt fra den nye spiller - Tommy Høiland – der lavede fire mål for Viking i sidste sæson.

Men konceptet er vist klart… Sandnes skal spille hårdt og træne hårdt – også om lørdagen…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER