Torsten Brix

Ækvatorialguinea – vanvittige værter

Lederen skriver: Dermed har det lille centralafrikanske land lavet en overraskelse, der er på størrelse med Danmarks Håndbold-herrer - efter deres gruppespil. Det sammensatte hold fra Centralafrika går videre fra gruppe A, hvor Senegal sluttede sidst…
Fem dage inden Gilson Paulo skulle udtage truppen for Ækvatorialguinea til Afrikas Cup, blev han ansat som landstræner...

Efter tre gruppe-kampe i turneringen er det meget sammensatte hold klar til kvartfinalerne i morgen. Dermed har det lille centralafrikanske land lavet en overraskelse, der er på størrelse med Danmarks EM-herrer efter deres gruppespil. Det sammensatte hold går videre fra gruppe A, hvor Senegal sluttede sidst… Med denne historie har de afrikanske mesterskaber endelig fået nogle sportslige succeshistorier at berette om. Indtil videre har presseomtalen omhandlet spillernes utilfredshed med præstationsbonusserne og sundhedsskadelige hoteller uden rindende vand.

Så turneringens helt store positive overraskelse er… Ækvatorialguinea. Landet med de kun 500.000 indbyggere og landsholdet sammensat af spillere hele verden sluttede på andenpladsen i gruppe A. Et hold bestående af flere spillere fra den næstbedste spanske og franske liga, hvilket står helt i kontrast til f.eks. Senegal.

Senegal har jo i truppen Premier League-målmaskinen Demba Ba i offensiven sammen med sidste sæsons topscorer i den franske liga – Moussa Sow, den ombejlede Freiburg og kommende Newcastle-spiller Papis Demba Cisse og FCK-angriberen Dame N'Doye.

Trods disse store navne formåede Ækvatorialguinea-spillerne at vinde 2-1 over Senegal i turneringens anden runde. Først bragte Randy, der spiller for ”Las Palmas i den næstbedste spanske fodboldrække, lilleputnationen foran, og det varede indtil det 89. minut, hvor føromtalte Sow – der blev kåret til årets afrikanske spiller i 2011 - udlignede.

Med den sene udligning satsede Senegal-træner Amara Traoré endnu mere i afslutningen, og fra 30 meters afstand sparkede David Killy kampens sidste mål ind til en meget overraskende 2-1 sejr til Ækvatorialguinea, der aldrig før har deltaget i den afrikanske turnering.

Forinden var Libyen blevet besejret med 1-0, men hvem har skabt denne sportslige succes? Den tidligere Real Madrid og Benfica-spiller Javier Balboa spiller på den fem-mandsstore midtbane, hvor også Narcisse Ekanga spiller. Sidstnævnte så ikke den store mulighed for at spille for Cameroun, og han valgte i stedet at spille for Ækvatorialguinea – ligesom den centrale forsvarsspiller Lawrence Doe, der er født i Libyen, som de – som nævnt – vandt over i turnerings åbningskamp. På midtbanen har anfører Juvenal en stor rolle, og den spanskfødte arbejdsmand har spillet 14 sæsoner i spansk fodbold – hvilket giver noget tiltrængt erfaring til det sammensatte hold.

Træneren er Gilbon Paulo, der tidligere har været chef for Vasco da Gamas fodboldakademi, og han kom noget hovedkulds ind i jobbet. For 14 dage inden turneringsstarten valgte franskmanden – Henri Michel – at forlade jobbet, da han var voldsomt utilfreds med arbejdsforholdene. Fem dage inden truppen skulle udtages, indtrådte Gilson Paulo, og træningskampen mod Sydafrika var eneste mulighed for brasilianeren til at udtage den rigtige trup. Paulo kunne vælge nogle spillere, der ikke ville komme til at mangle motivation. For, at spillerne føler sig tiltrukket af at spille for turneringens medværter, skyldes en ting: Penge!

For Ækvatorialguineas diktatorsøn – og landbrugsminister – Teodorin Obiang - har ikke været fedtede med spillerbonusser til spillerne. Imens spillerne fra Botswana ikke kunne få sat deres lommepenge op fra små 100 kroner til 400 kroner om dagen, fik de ækvatorialguineanske spillere næsten 250.000 kroner hver for at vinde åbningskampen over Libyen.

De 23 spillere skulle dele 6 millioner kroner, hvilket står i stor kontrast til Botswanas spillere og flere af de andre deltagere, men så sandelige også de hjemmelige forhold, hvor størstedelen af befolkning sulter på trods af, at landet har nogle øer med vulkansk oprindelse, der rummer meget frugtbare jorder. Så pengene har sikkert hjulpet for holdet, der ikke var spået mange chancer inden turnering startede – blandt andet sagde Samuel Eto'o om Ækvatorialguineas chancer:

- De har været meget ustabile, så de skal vende det hele lidt på hovedet for at kommer videre fra gruppen.

Det er sket, for det hele er blev vendt på hovedet i gruppe A, hvor Senegal - som nævnt - sluttede sidst. Det er ikke penge, der har skabt denne omvæltning, slår anfører Juvenal dog fast:

- Dette er fodbold, så når en kamp starter kan spillerne altså ikke tænke på penge. Til daglig spiller mange af os i Europa, hvor vi også får udbetalt penge for at vinde. Så for os er pengene ikke det vigtigste.

Det er ellers nok penge at dele ud af… for Teodorin Obisang har penge nok. Han ejer verdens fjerdestørste yacht, og en villa til 200 millioner kroner i Californien.

Holdet var tidligere placeret som nummer 151 på FIFA's rangliste, men de to puljesejre vil helt sikkert ændrer dette, og den sportslige fremgang skyldes ikke mindst de nye spillere, der er blevet lokket til værtsnationen.

Turneringen er meget overraskende uden hold som Algeriet, Nigeria, Sydafrika og Cameroun. Sidstnævntes manglende kvalifikation skyldes ikke mindst puljedeltagerne fra Senegal, som Ækvatorialguinea nu har sendt ud.

Nu venter vinderen af gruppe B lørdag aften og her venter favoritterne fra nabolandet – Elfenbenskysten. Skulle Didier Drogba & co. ikke gå videre til semifinalen ville "de vanvittige værter" igen have vendt tingene på hovedet…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER