Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Citater – fra 2011

Indkast.dk talte med mange fodboldpersonligheder i det forgangne år. Helt fra en Arsenal-legende til Barcelonas træner Pep Guardiola - samt den hotte Juan Mata. Se her nogle af de pudsige svar/historier vi fik.
Op til sæsonstarten talte Indkast.dk med Arsenal-legenden Alan Smith, der meget præcist sagde:

- Klubber som Manchester United, Manchester City og Chelsea kommer jo til at købe stort ind, og så er der altså lang vej for Arsenal. Som sagt, så skal de simpelthen komme godt fra land, ellers bliver det en vanskelig sæson.
(Arsenal fik ét point i sæsonens første tre kampe samt tabte med 8-2 til Manchester United. Siden er det gået fremad for Smiths tidligere hold, så noget fejl tog han vel….)


Den tidligere FCK-bestyrelsesformand Flemming Østergaard forsøgte i foråret at tage en stor del af æren for hovedstadsklubbens triumf.

- Denne sæson bliver rekordernes år for FCK og det kommer efter mange års nøje planlagte sportslige strategier, som nu er blevet opfyldt.


Inden Danmarks vigtige landskamp mod Norge kom den åbenmundende David Nielsen, der er bosat i Bergen, men en ærlig udmelding om nordmændene og deres talentudvikling.

- Først og fremmest skal man nok forvente en pisse-elendig bane til den kamp. Derudover ejer fodboldspillere i Norge ikke den fantasi og kreativitet, som danske spillere har. Nordmændene er vant til at få at vide, hvad de skal gøre for at erobre bolden. Når de så gør det, er det helt klarlagt, hvem man skal aflevere bolden til, og hvor han skal være på banen, når han modtager den. Meget firkantet og det bliver udført af atleter – ikke fodboldspillere. Som spiller havde jeg ikke den store respekt for Morten Olsen, men efter jeg er begyndt min træneruddannelse, er jeg vildt imponerende over hans arbejde med ”Den røde tråd”, og især fordi vi uddanner den rigtige type fodboldspiller. Som en ung spiller ville jeg meget hellere vokse op i den danske talentudvikling. Jeg er i denne forbindelse faktisk stolt over at komme fra Danmark.


Èn af Superligaens største overraskelser i efteråret var HB-Køge store angriber Henrik Toft, som AaB-forsvareren Kenneth Emil Petersen beskrev på følgende måde til Indkast.dk:

- Han er en god spiller og et stort skur…


I FCK mistede deres succes-træner Ståle Solbakken, der igennem tiderne er kommet med mange pudsige udtalelser (Han er savnet for tiden i hovedstadsklubben). Her kommer en af hans sammenligninger – til Indkast.dk – af FCK og rivalerne fra Brøndby.

- Den generelle forskel på FCK og Brøndby lige nu er som forskellen på Evander Holyfield og Brian Nielsen.


Fra Barcelona vidste fodboldpersonligheden Josep Guardiola stort menneskeligt overskud overfor Indkast.dk, da holdets venstreback Eric Abidal fik konstateret kræft.

- For spillere samt alle omkring holdet har det sværeste tidspunkt uden sammenligning været Abidals (Eric Abidal, red.) cancer. Det har været en svær tid at komme igennem for os alle. I løbet af sæsonen vinder og taber du. Og det er, hvad det er. Men at se en fyr som Abidal, som alle på holdet elsker, blive ramt af noget så alvorligt som cancer, det har været meget hårdt.


Lidt mindre alvorlig var Juan Mata, da Indkast.dk traf ham efter Spaniens 1-1 kamp mod England under sommerens EM U-21 slutrunde.

- Vi burde have lukket kampen og taget de tre point, men at vi ikke gjorde… det er ikke noget at græde over nu.


Tilbage til Superligaen, hvor AGF's sportschef Brian Steen Nielsen sammenlignede det unge talent Casper Sloth med veteranen Martin Jørgensen.

- Al træningen i AGF er nøje planlagt, efter hvor meget man magter, men jeg kan da godt slå fast, at Martin Jørgensen og Casper Sloth ikke har samme træningsprogram.


Et andet ungt talent er Lyngbys Anders “AC” Christiansen, der mod årets slutning gav sit bud på, hvem han gerne ville tilbringe et døgn med.

- Jeg kunne godt tænke mig at rejse tilbage i tiden og tilbringe et døgn med Jesus. Jeg tror, at man ville kunne få svar på en masse uopklarede spørgsmål.


Randers-kanten Jonas Kamper fortalte også om et pudsigt toiletbesøg – under en træning hos nedrykkerne.

- Under en vintertræning under Ove C. spillede vi intern kamp, 11 imod 11. Og en spiller skulle pludselig ret kraftigt på toilettet, men vores kunststofbane ligger et godt stykke fra omklædningsrummet, og pludselig midt i kampen er vi 10 imod 11, men så kan der anes en rygende damp komme frem bag en stor snebunke, og ganske kort efter var vi så igen fuldtallige. Og det hele var foregået helt ubemærket, troede han.


FCN's Søren Christensen, der afgjorde årets pokalfinale, ville også gerne afsløre, hvem han gerne ville tilbringe et døgn med, og det havde en gennemtænkt begrundelse.

- Lars von Trier og forsøge at overtale ham til at lave "Riget" færdig…


Inden Sveriges EM-skæbnekamp mod Holland mødtes Indkast.dk med den svenske landstræner Erik Hamren, der ikke ønskede at gå ind i en beskrivelse af de hollandske superstjerner og sagde kortfattet.

- Du – og Indkast.dk's læsere – kender de hollandske stjerner ligeså godt som mig, så dem er der vist ingen grund til at sige en masse om dem.


Hamrens udtalelse blev sagt med et smil på læben – dog lidt mindre end det AGF's træner Peter Sørensen havde, da den skaldede træner skulle forholde sig til om tilbagevendte Søren Larsen - efter fire mål i pokalkampen mod Blokhus – var god nok til at starte den efterfølgende Superliga-kamp mod FCM.

- Søren Larsen er god nok til at starte i Superligaen… spørgsmålet er, om han kan starte på AGF's førstehold.


Stort lune af Sørensen, mens AaB-backen Kasper Bøgelund var noget mere bitter over sig selv efter et meget “urutineret træningspas”.

- Jeg skulle have passet noget bedre på mig selv, så det sgu' lidt urutineret. Det er min egen skyld, og jeg skulle bare have mærket bedre efter. Jeg havde op til specialløbet spillet flere kampe, så det er simpelthen for tåbeligt, at jeg deltog, så det kan jeg forhåbentlig lære noget af.


Tidligere havde La Liga-eksperten Morten Bruun kaldt Levante for ”Elendige Levante”. Kort tid efter var de tophold i La Liga. Bruun hævdede på Indkast.dk, at hans ord havde gjort forskellen.

- Lige umiddelbart efter jeg havde sagt de famøse ord om Levante, skete kovendingen. De kom ind i en vanvittigt god stime.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER