Torsten Brix

Who knew Na$ri or Fàbregas 4 years ago?

Fem nye slagkraftige spillere er kommet til Arsenal, der manglede et hold, og ordene ”In Arsène we trust!” har aldrig været mere pressede.
Andre Santos, Park Chu-Young, Per Mertesacker, Mikel Arteta og Yossi Benayoun. Disse fem navne klikkede ind på Arsenals hjemmeside som nye spillere i løbet af transfervinduets sidste timer og dermed noget tiltrængt kvalitet til den tynde Nordlondonske trup, der var under voldsomt pres efter en forfærdelig sæsonstart.

Sæsonens første tre kampe har givet et point, og Arséne Wenger var i begge Champions League-kvalifikations-kampe mod Udinese under stort pres. Årsagen til Arsenals dårlige udlæg er ret simpel: Truppen var ikke bedre! Kigger man på de største køb og salg i Arsenal (for fem millioner pund eller mere) i den sidste håndfuld år, er der tale om disse spillere:

Ind
11.200.000 pund: Aleksandr Hleb (Stuttgart)
7.000.000 pund: Emmanuel Adebayor (Monaco)
5.000.000 pund: Theo Walcott (Southampton)
6.800.000 pund: Tomas Rosicky (Dortmund)
7.500.000 pund: Eduardo (Dynamo Zagreb)
6.000.000 pund: Bacary Sagna (Auxerre)
15.800.000 pund: Samir Nasri (Marseille)
15.000.000 pund: Andrej Arsjavin (Zenit)
5.000.000 pund: Aaron Ramsey (Cardiff)
10.000.000 pund: Thomas Vermaelen (Ajax)
9.700.000 pund: Laurent Koscielny (Lorient)
12.000.000 pund: Alex Oxlade-Chamberlain (Southampton)
10.500.000 pund: Gervinho (Lille)
samlet: 121,5


Ud:
13.700.000 pund: Patrick Vieira (Juventus)
5.000.000 pund: Ashley Cole (Chelsea - med i handlen var også William Gallas)
16.100.000 pund: Thierry Henry (Barcelona)
5.500.000 pund: Lassana Diarra (Portsmouth)
11.800.000 pund: Aleksandr Hleb (Barcelona)
25.000.000 pund: Emmanuel Adebayor (Manchester City)
16.000.000 pund: Kolo Touré (Manchester City)
6.000.000 pund: Eduardo (Shaktar Donetsk)
30.000.000 pund: Cesc Fàbregas (Barcelona)
7.000.000 pund: Gaël Clichy (Manchester City)
20.000.000 pund: Samir Nasri (Manchester City)
samlet 156,1

Altså et overskud på næsten 300.000.000 kroner på transfer – kort inden Wenger gik ”shop-amok”. I forhold til Arsenals konkurrenter – Manchester City, Chelsea, Liverpool, Manchester United eller Tottenham – er der her tale om en anden verden. Men Arsenal fik med de fem nye spillere optimeret deres trup.

Udover overskuddet på transfermarkedet har London-holdet også haft en meget afbudsramt sæsonåbning. Til kampen mod Liverpool kunne Arsenal sætte dette stærke hold af disse markspillere, der var væk i forhold til en (næsten) idealopstilling i sidste sæson.

Emmanuel Eboue (solgt)
Johan Djourou (skadet)
Alex Song (karantæne)
Gaël Clichy (solgt)

Jack Wilshere (skadet)
Abou Diaby (skadet)

Samir Nasri (solgt)
Cesc Fábregas (solgt)
Tomas Rosicky (skadet)

I dette anderledes tankeekspriement mangler Wenger kun en angriber og en målmand. Angriberen kunne være nyindkøbet og den til Liverpool-kampen karantæneramte – Gervinho – og tager man ham med på holdet - mangler der faktisk kun en målmand, for at dette kunne være tæt – endda meget tæt - på at være ideal-opstillingen fra sidste sæson.

Så med til historien om Arsenals dårlige sæsonåbning hører også, at de næsten manglede “et hold” fra sidste sæson, og det endda mange af de bærende kræfter. Faktisk kunne man på ”Liverpool-bænken” sætte en defensiv trio, da Kieran Gibbs og Armand Traore også var skadet til kampen. Derudover blev Laurent Koscielny skadet i indledningen af Liverpool-opgøret, og desuden fik den uerfarne Emmanuel Frimpong rødt kort. Så Arsenal har manglet et hold!

Netop de røde kort har været dyre for Arsenal. Da Frimpong blev sendt i bad mod Liverpool, var stillingen 0-0, så startopstillingen til den 19-årige blev kostbar. Derudover startede sæsonen jo med Gelvinhos røde kort mod Newcastle, da nyindkøbet lod sig provokere, og desuden fik 19-årige Carl Jenkinson jo rødt kort i 2-8 blamagen mod Manchester United.

Så sæsonens første tre kampe har givet ét point, men også tre kampe hvor alle var med røde kort til Arsenal, og meget bedre var det faktisk ikke i den forgangne sæson, hvor røde kort og dumheder i slutningen af kampene kostede Arsenal tolv point.

I september spillede Arsenal 1-1 mod Nicklas Bendtners nye klub – Sunderland, efter Tomas Rosicky havde misbrugt et straffespark, og Alex Song var blevet udvist. Men der blev også scoret sene mål, som Younes Kaboul gjorde i 2-3 nederlaget til Tottenham, og Wigans 2-2 udligning var et selvmål af den store skuffelse Sebastien Squillaci. Men mest mindeværdig er naturligvis 4-4 kampen mod Newcastle, hvor Arsenal førte 4-0 efter 68 minutter, men endte med kun at hente ét point efter en dum udvisning af Diaby. Glem nu heller ikke, at Liverpool fik 1-1 efter 100 minutters spilletid efter et tåbeligt straffespark begået af Eboue.

Arsenals dusin mistede point - mod slutningen af kampene i sidste sæson - kan naturligvis tillægges, at Wengers havde en alt for ung og dermed urutineret trup. Derudover må man naturligvis også slå fast, at de røde kort efter sidste sæson og sæsonens første tre kampe også giver et billede af en trup med disciplinære problemer. Om disse problemer har den tidligere Arsenal-back Nigel Winterburn koldt slået fast:

- Hvis man dummer sig så mange gange i løbet af én sæson, som Arsenal har gjort, så bliver man ikke mestre!

Nu er det næsten forkert at mene, at Arsenal har mesterskabsklasse, men truppen er nu optimeret, og derfor er der én sætning, som Arsenal-fansene kan hænge deres halstørklæde på.

- Det er ikke hold, der vinder mesterskaber. Det gør trupper!

For et par sæsoner siden skrev Indkast.dk om Arsenals mesterskabschancer, og meget rammede sagde den tidligere Premier League-spiller Thomas Gaardsøe om ”Young Guns”:

- Jeg tror ikke på Arsenal i denne sæson. De er simpelthen alt for unge, og for at ændre det skal de købe én eller to erfarne midtbanespillere. Ellers kommer de til at mangle en styrmand, som kan gå forrest. Arsène Wenger har et kæmpe talent for at udvikle spillere og få det bedste ud af dem, men jeg synes, at de mangler erfaring i øjeblikket.

Artiklen handlede også om Arsenals meget konservative bestyrelse, og om at års magtkampe om ændringerne i klubben er tabt af dem, som ønskede et stilskifte. Den tidligere viceformand David Dein måtte forlade klubben, efter det ikke var lykkedes ham at overtale bestyrelsen til at lade pengestærke investorer købe sig ind i klubben. For dilemmaet i Arsenal var – og er - til at få øje på.

- Har det været bestyrelsens beslutning, at der ikke bliver købt dyre spillere ind, eller skyldes det Arséne Wengers fodboldfilosofi?

Kigger man nærmere på Wengers karriereforløb, har udviklingen af spillere altid været hans helt store mantra. Ellers havde han vel også sagt ”Oui merci” til de mange jobs, som han har fået tilbudt, hvor transferbeløbene har været helt anderledes end i Arsenal – som i Real Madrid eller Barcelona.

Dette vil Wenger ikke, og han har også flere gange sat spørgsmål ved konkurrenternes lemfældige økonomi, men nogle ord måtte Wenger æde i sig, da han selv gik på storindkøb i dette transfer-vindue. Trods dette hænger udtrykket “Arséne knows” stadigvæk fast omkring den franske manager, der tidligere har solgt store profiler som Marc Overmars, Patrick Vieira, Robert Pires og Thierry Henry.

”Arséne knows-holdningen” – eller ”In Arséne we trust” er dog blegnet efter flere års pokaltørke, men trods dette kunne man se dette banner på Emirates efter den forfærdelige sæsonopstart og franskmandens salg af to af London-holdets profiler:

- Who knew Na$ri or Fàbregas 4 years ago?

Dette giver et billede af hele kulturen for Wengers 15 år i Arsenal, men de dårlige resultater, den ultrasmalle trup og det store pres der kom på klubben, fik Wenger til at handle voldsomt ind den 31/8, og der blev købt erfarne spillere ind. Kigger man nærmere på statistikken for klubben, er Robin van Persie den nuværende spiller med flest Premier League-kampe (159) for Arsenal, og dermed er han meget langt fra en plads i top 10, som ser således ud:

Ray Parlour: 333
David Seaman: 325
Dennis Bergkamp: 315
Martin Keown: 310
Lee Dixon: 305
Patrick Vieira: 279
Nigel Winterburn: 270
Tony Adams: 255
Thierry Henry: 254
Kolo Touré: 225

Disse spillere var ikoner i Arsenal, men sådanne spillere findes ikke i den nuværende trup, som er uden spillere med lange historier i klubben… jah faktisk - uden kulturbærer. At hollænderen har spillet flest kampe, har sikkert været medvirkende til, at han er blevet udnævnt til anfører. Persies historik gør dog, at hvervet ser lidt underligt ud, men der er bare ikke andre – heller ikke på Arsenals topscorerliste af Premier League-mål.

Thierry Henry: 174
Ian Wright: 104
Dennis Bergkamp: 87
Robin van Persie: 67
Robert Pires: 62
Emmanuel Adebayor: 46
Freddie Ljungberg: 46
Cesc Fàbregas: 35
Sylvain Wiltord: 31
Kanu: 30

NU må fremtiden vise, om ”De fem” nye kommer til at blive nævnt på nogle af disse lister.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER