"Den Gamle Dame" rejser sig
Ny træner og massive investeringer har skabt optimisme i den italienske industriby, Torino. Men er optimismen velbegrundet, eller bliver det endnu en katastrofe-sæson for Bianconeri?
Juventus kæmper en brag kamp for at revanchere sig ovenpå Calciopoli-skandalen, der i sæsonen 2006/07 tvang dem en tur ned i Serie B. Den traditionsrige Torino-klub har de seneste to sæsoner indtaget 7. pladsen i ligaen, hvilket lige netop placerer dem uden for europæisk fodbold – en position som Italiens mest succesrige klub næppe kan være tilfredse med. Som reaktion på de dårlige resultater, er der kommet ny mand på trænerposten og et hav af nye spillere – spørgsmålet er om det er nok til at få 'Den Gamle Dame' op af stolen og tilbage på den internationale fodboldscene.
Med stort budget følger høje forventninger
Første skridt i retningen mod at gøre Bianconeri til titelaspiranter igen blev taget, da John Elkann, formand for Juventus' holdingselskab Exor, kunne afsløre, at firmaet havde valgt at investere 450 mio. kr. til indkøb af nye spillere. Udover dette beløb forventede klubben at modtage yderligere 185 mio kr. fra fonde, der var tilknyttet det nye stadionprojekt, og sidst men ikke mindst skulle salg af klubbens egne spillere indbringe 115 mio. kr.
Dette betød, at der efter planen var i alt 750 mio. kr. udelukkende til nyindkøb - et budget der medførte høje forventninger fra klubbens fans, men i høj grad også hos klubbens sportsdirektør Giuseppe Marotta.
Marotta lovede straks Juventus-fans guld og grønne skove i form af to-tre verdensstjerner – et løfte han senere havde svært ved at overholde. Hvem de to-tre verdensstjerner ville blive, var endnu uvidst. Spillere som Sergio Agüero, Giuseppe Rossi, Nani, Franck Ribery og Carlos Tévez var blot nogen af de navne, der blev sat i forbindelse med klubben. Samtlige handler med 'verdensstjernerne' endte dog med at løbe ud i sandet. De mange mislykkedes handler var skyld i, at selvopfattelsen i Juventus led et alvorligt knæk. Man måtte sande, at mange spillere ikke længere opfattede 'Den Gamle Dame' som en prestigefyldt topklub.
Man kunne i Juventus ikke tiltrække spillere på baggrund af klubbens traditioner og historie. Det eneste der var attraktivt var Champions League-fodbold og gigantlønninger, og de zebrastribede kunne ikke tilbyde nogen af delene. Marotta forstod derfor, at to-tre verdensstjerner var urealistisk at hente til det norditalienske, og løftet blev ændret, så det nu kun lød på én verdensklasse-angriber.
Klubben satsede derfor alle kræfter på at hente en frontløber af bedste kvalitet. Specielt rygterne omkring Agüero og Rossi så brandvarme ud, men ledelsen i Juventus måtte indse, at også disse handler smuldrede mellem fingrene på dem.
Det endte med, at Juventus skrev kontrakt med AS Romas Mirko Vucinic - en dygtig spiller, men at han skulle forestille at være den verdensklasse-angriber som Marotta havde lovet kunne diskuteres. At det i denne omgang 'kun' blev til Vucinic for de forvente Juventus-fans, indikerede blot at klubben ikke blev regnet for mere end en middelmådig klub i en middelmådig liga, hvilket også kom til udtryk, da man forsøgte at hente HSVs Eljero Elia.
- Klubben har meddelt mig, at de ikke vil lade mig skifte til Juventus, men det er ikke et problem for mig. Jeg har aftalt med klubben, at vi kan starte forhandlingerne, hvis store klubber som Arsenal eller Chelsea kommer og banker på. Der er ingen grund til forhandling, hvis en klub på HSV's niveau henvender sig. Juventus er stadig en af de bedste italienske klubber, men de er ikke bedre en Hamburg, som jeg ser det, udtalte Elia til Hamburger Morgenpost.
Jagten på en komplet trup
Selvom det endnu ikke er blevet til mange verdensstjerner i dette transfervindue, er det alligevel lykkedes klubben at handle fornuftigt ind forud for den kommende sæson, og hvis man tager et nærmere kig på det spillermateriale, som manager Antonio Conte har til rådighed, så er der grund til optimisme.
Forsvaret
Juventus' akilleshæl har i en længere periode været de to back-positioner, hvor fans de seneste år har været vidne til håbløse præstationer fra bl.a. Cristian Molinaro, Fabio Grosso, Jonathan Zebina og Zdenêk Grygera. Det resulterede i, at man sidste år lejede Marco Motta i AS Roma med en formodning om, at han vil blive enden på højreback-problemet. Men med flere katastrofale optrædener med et hav af gule kort til følge, stod det klar at heller ikke han var langtidsløsningen. De dårlige præstationer fra den 25-årige italiener blev danske Frederik Sørensens held. På trods af fine optrædener måtte den unge dansker dog indse, at han i en alder af blot 19 år ikke var klar til at udfylde rollen som fast højreback.
Man hentede i stedet Lazios Stephan Lichtsteiner, der igennem flere sæsoner havde været en af de mest solide højrebacks i Serie A. Til den anden back-position fik man tilgang af Sampdorias Reto Ziegler, som formentlig kommer til at fungere som backup for Paolo De Ceglie. Midterforsvaret kommer til at bestå af Giorgio Chiellini og Leonardo Bonucci, mens Andrea Barzagli vil indtage rollen som reserve. Klubben er dog stadig på jagt efter endnu en midterforsvar, og de mest sandsynlige emner er i øjeblikket Fenerbahces Diego Lugano eller Chelseas Alex. Hvis det lykkedes Bianconeri at tilknytte én af de to, kan det betyde, at Bonucci må indfinde sig med en plads på bænken.
Midtbanen
På midten har man taget afsked med flere prominente navne i form af Mohamed Sissoko, Alberto Aquilani og ikke mindst Felipe Melo, der højst bemærkelsesværdigt blev udlejet til Galatasaray på trods af en formidabel sæson på den centrale midtbane. Til gengæld har man hentet Andrea Pirlo, der skal udfylde rollen som den spilfordelende midtbanespiller. Giuseppe Marotta har også været på indkøb i Tyskland, hvor man har sikret sig en af Bundesligaens helt store profiler, i form af Arturo Vidal, der også leverede en fantastisk præstation under dette års Copa América. Udover de to nyindkøb til den centrale midtbane, så råder de zebrastribede stadig over Claudio Marchisio, hvilket giver Antonio Conte et 'luksus-problem', da hans 4-2-4-opstilling kun kræver to centrale midtbanespillere. På baggrund af pre-season lader det til, at Andrea Pirlo vil besætte den ene af de to centrale pladser på midten. Pirlo er dog ikke i besiddelse af de store defensive kvaliteter, hvilket vil overlade meget af det defensive arbejde til den spiller, som ender med at spille ved siden af Pirlo, hvad enten det bliver Vidal eller Marchisio.
I tilfælde af skader, har man hentet Michele Pazienza på fri transfer i Napoli som backup på den centrale midt. Højrekanten vil næste sæson stadig være besat af serbiske Milos Krasic, der ikke for alvor har nogen konkurrenter til pladsen. Til gengæld er det helt store spørgsmål, hvem der i denne sæson skal slå sine folder på venstrekanten. Med Marottas seneste udmelding om, at Juventus henter to spillere til inden transfervinduet lukker, lader det til, at pladsen bliver taget af et nyindkøb som meget vel kunne være enten Juan Manuel Vargas fra Fiorentina eller Diego Perotti fra Sevilla. Hvis ikke det lykkedes klubben af hente en mand til pladsen, kan Conte være nødsaget til at flytte enten Vidal eller Marchisio derud – denne variant virker dog ikke særlig indlysende, da de to kanter i Contes system netop skal være utrolig offensivt indstillet. En anden mulighed er at flytte Vucinic ned på pladsen, der før i tiden har fungeret som 'kantspiller' i Romas 4-2-3-1-system. Tredje løsning er at lade Cristian Pasquato, som man har hentet hjem fra et lejeophold i Modena, tage pladsen. På trods af flere fornemme præstationer i pre-season er det dog stadig tvivlsomt, om Conte vil lade en spiller, der stadig er forholdsvis uprøvet på højeste plan, indgå i startopstillingen.
Simone Pepe har også underskrevet en permanent aftale, og overgangssummen på 75 mio. kr. har vakt undren hos mange, der mener at prisen ikke stemmer overens med spillerens fodboldkundskaber. Når det er sagt, kan der dog ikke herske tvivl om, at Pepe er fantastisk at have indlemmet i truppen, da han udover begge kanter, også kan optræde på back-positionen – en dyr men alsidig reserve.
Angrebet
I angrebet har man hentet forårssæsonens helt store profil Alessandro Matri på permanent basis. Med 20 mål i 38 optrædener i Serie A 2010/11 har Matri for alvor gjort det klart, at han er bejler til titlen som Serie A-topscorer, og virker derfor også som et sikkert valg til at besætte én af de to pladser i angrebet. Den anden plads ser ud til at gå til nyindkøbet Mirko Vucinic, der har vist lovende takter i pre-season, hvor han bl.a. blev kåret til turnerings spiller i Trofeo Tim. Hvis Conte ender med at vælge Vucinic ved siden af Matri, er spørgsmålet om Fabio Quagliarella, der scorede ni mål i 17 kampe før han blev skadet, accepterer en rolle som indskifter.
Tilbage er klub-legenden Alessandro Del Piero, der har scoret intet mindre end 285 mål for 'Den Gamle Dame'. I år blev det til 50/50 med kampe fra start, i forhold til kampe som indskifter. Hvis angrebet holder sig skadesfri må det aldrende Juventus-ikon i denne sæson forberede sig på at blive brugt mest som indskifter – en rolle han udfyldte til perfektion sidste sæson.
Vincenzo Iaquinta, Luca Toni og Amauri er stadig en del af truppen, men er bestemt ikke i kridthuset hos Antonio Conte. Holdet skal være uheldige med skader før de tre angribere har mulighed for at komme i aktion. Den ideelle løsning er dog, at der bliver fundet en ny arbejdsgiver til Iaquinta og Amauri, mens Toni forbliver i Torino som backup i nødstilfælde.
4-2-4-formationen og det nye spilkoncept
Den nye Juventus-manager Antonio Conte har efter sin ansættelse gjort det klart, at hans foretrukne formation er 4-2-4. Betyder det at Juventus spiller med fire angribere? Nej det gør det ikke decideret. Formationen minder meget om den klassiske 4-4-2, som mange trænere benytter – den store forskel skal findes, når man ikke er i boldbesiddelse. Formationen følger et helt fast spilkoncept, der går ud på, at de to kanter ligger højere på banen end normalt, så man hurtig kan erobre bolden tilbage, når den tabes. Selv beskriver Antonio Conte konceptet således.
- Navnet eller nummeret på formationen spiller ingen rolle. Vigtigst af alt er principperne og ideerne, som naturligt skal udvikles gennem en læringsproces, erfaring og evaluering på spillermøder hver eneste dag. Jeg ønsker at vi skal være i boldbesiddelse. Vi skal kontrollere kampen og det er den mentalitet jeg vil have ned i spillerne. Vi skal være kompakte
og forsøge at få fat i bolden så hurtig som muligt, når vi har tabt den uden at trække os tilbage, udtaler Conte.
Forventningerne til sæsonen 2011/12
Hvis ikke 'Den Gamle Dame' har rejst sig, så er hun i hvert fald på vej. Ansættelsen af Antonio Conte er det første af en lang række tiltag, der skal bringe Juventus tilbage på toppen af europæisk fodbold. Med en offensiv indstilling og et klart spilkoncept er den 42-årige italiener i gang med at bygge fundamentet på et hold, der er under udvikling.
Som hjælp til denne opgave har klubbens sportsdirektør Giuseppe Marotta investeret massivt i truppen – indkøb som bestemt har skabt forbedringer. På trods af, at Marotta ikke har leveret de verdensstjerner, som han ellers lovede klubbens fans, så ser spillermaterialet ganske fornuftigt ud. Hvis det, inden transfervinduet lukker, lykkedes at hente et stort navn til venstrekanten, og en solid midterforsvar ser truppen ud til at være komplet. Klubben har i øvrigt også den klare fordel, at man i modsætning til sine konkurrenter, ikke deltager i europæiske turneringer, og man kan derfor fokusere 100 procent på den hjemlige liga.
Bianconeri ser altså ud til at gå en lovende sæson i møde, men man skal huske på, at det med stor sandsynlighed kræver mere end ét år at skabe et italiensk mesterhold. Hvis man derfor skal være realistisk, er der intet, som tyder på at Bianconeri allerede i år kan kæmpe med om Scudettoen . En top 4-placering burde derimod være indenfor rækkevidde. Man kan analysere truppen og spilkonceptet i håb om at få en indikation om hvor 'Den Gamle Dame' står forud for den kommende sæson, men ingen ved det i sidste ende bedre end manden på trænerposten, Antonio Conte, og han får derfor det sidste ord.
- Vi er ikke helt klar til at spille med om mesterskabet. Vi ved, at det kommer til at tage tid, og vi må være tålmodige. Vi arbejder på at blive konkurrencedygtige. Milan og Inter er foran os, men det bekymrer os ikke. Min vigtigste opgave er at give holdet sin egen identitet. Vi skal styre kampene, og ikke indrette os efter hvordan modstanderen spiller, slutter Antonio Conte.
Juventus møder søndag Udinese på udebane i sæsonpremieren.
Tilgange:
Iago Falque (Hjemvendt efter lejeophold – Villarreal B)
Michele Pazienza (Fri transfer – Napoli)
Andrea Pirlo (Fri transfer – AC Milan)
Reto Ziegler (Fri transfer – Sampdoria)
Stefano Beltrame (50 % ejerskab, ukendt beløb – Novara)
Alessandro Matri (115 mio. kr – Cagliari)
Mirko Vucinic (112 mio. kr. - AS Roma)
Fabio Quagliarella (78 mio. kr. - Napoli)
Arturo Vidal (78 mio. kr. - Bayer Leverkusen)
Stephan Lichtsteiner (75 mio. kr. - Lazio)
Simone Pepe (75 mio. kr. - Udinese)
Marco Motta (28 mio. kr. - AS Roma)
Afgange:
Tiago Mendes (Fri transfer – Atlético Madrid)
Hasan Salihamidzic (Fri transfer – VfL Wolfsburg)
Sebastian Giovinco (50 % ejerskab, 22 mio. kr. - Parma)
Raffaele Bianco (50 % ejerskab, ukendt beløb – Spezia)
Andrea De Paola(50 % ejerskab, ukendt beløb – Carpi)
Carlo Pinsoglio (Lån – Pescara)
Timothy Nocchi (Lån – Carrarese)
Felipe Melo (Lån, 11 mio. kr. - Galatasaray)
Mohamed Sissoko (52 mio. kr. - PSG)