5 dage til PL: Hva' så, Liverpool?
De har investeret massivt i Beatles-byen for igen at komme på toppen af engelsk fodbold, men er det nok? Bliver denne sæson enden på Liverpools lidelser?
- Det gjorde ondt på alle, der er tilknyttet Liverpool FC. Men vi kan ikke bare sidde her og håbe, at de ikke vinder igen. Vi må selv stoppe United. Det er den bedste måde at gøre det på, udtalte Liverpools viceanfører Jamie Carragher for nylig til den engelske avis The Mirror.
De lider nemlig i Liverpool. Selvforståelsen led et virkelig alvorligt knæk i sidste sæson, da rivalerne fra Manchester United med endnu et mesterskab overtog titlen som det mest vindende hold - alene målt på antallet af mesterskabstitler - i engelsk fodboldhistorie. United kan nu prale af 19 mesterskaber, mens Liverpool står noteret for 18 – det seneste ligger helt tilbage i sæsonen 1989-90. Dengang hed det end ikke Premier League.
Én milliard – til en ny offensiv!!
Da klubben blev overtaget af investeringsgruppen – Fenway Sports Group – i oktober sidste år, så det ud til, at klubben startede på en frisk. Først blev klublegenden – den karismatiske Kenny Dalglish – ansat til at tage vare på spillertruppen og taktikken, og siden har klubben investeret massivt i nye spillere. Næsten én milliard(!) kroner har klubben brugt på nye spillere i det seneste halve år. Først kom Luís Suaréz og kæmpen Andy Carroll til i vinter, i øvrigt efter Liverpool havde solgt en falmende Fernando Torres til Chelsea. Og i dette transfervindue har klubben – indtil videre – investeret massivt i holdets midtbane. Charlie Adam, Stewart Downing og Jordan Henderson er alle kommet til en midtbanekæde, der i forvejen råder over navne som Dirk Kuyt, Raúl Meireles, Lucas Leiva og ikke mindst ikonet Steven Gerrard. Det er investeringer som disse, der har fået Wayne Rooney til at udtale følgende:
- Jeg tror, at de vil kæmpe med om det i år. De har købt nogle dygtige spillere, og under manager Kenny Dalglish er jeg sikker på, at de vil kæmpe hårdere end nogensinde for at komme til tops.
Hvad man blot kan undre sig, er, hvad Liverpool skal med så mange nye navne til den del af banen, der måske var den mest velfungerende af alle i sidste sæson. I foråret viste Raúl Meireles en løbevillighed og en farlighed, der var både inspirerende og opløftende, mens Lucas Leiva for alvor fik bevist, at han trods ringe størrelse har noget at gøre i den engelske Premier League udover blot at flytte bolden. Argentinske Maxi Rodriguez scorede samtidig bunker af mål i slutningen af sæsonen, og Dirk Kuyt arbejdede som sædvanlig som en hest. Læg dertil at Joe Cole spillede en mildest talt ringe sæson, at Steven Gerrard tilbragte det meste af sæsonen på sidelinjen eller ude af form, og at den italienske regissør Alberto Aquilani er tilbage i truppen efter et års udlejningsperiode hos Juventus. Italieneren er ganske vist blevet rygtet væk fra Liverpool utallige gange – rygter som Aquilanis egen agent hidtil har afvist.
Der er altså rigelig bredde i truppen på midten af banen, ja, på papiret har The Reds en af de stærkeste midterakser i hele Premier League, men spørgsmålet er, om det ikke er skønne spildte kræfter at investere penge i stjerner, der sidder på bænken? Kenny Dalglish har mange muligheder på hånden, og såvel Gerrard som Kuyt er spillere, der kan bruges stort set overalt i offensiven, hvilket tilfører holdet bredde i et angreb, der ellers kun tæller Andy Carroll – der her i den første tid har været plaget af skader – Luís Suárez og det franske talent David N'Gog, der ligner en, der stadig skal bruge et par sæsoner til for alvor at kunne markere sig i Premier League. Men der er trods alt flere muligheder, og angrebet er ikke det, der bør bekymre Kenny Dalglish mest.
Den defensive akilleshæl
I forsvaret står det værre til. Her er der en absolut mangel på alternativer, og det er et sted på banen, hvor modstanderne kan ramme Liverpool med giftpilen. Jo, Jamie Carragher spiller stadig hæderligt, Glen Johnson er stærk i det offensive, og Daniel Agger er en klasseforsvarer, men han er altid skadet, og de mange skader må efterhånden have sat ar på sjælen. Slovakken Martin Skrtel er hårdfør, men ikke den bedste ven med bolden, mens Sotirios Kyrgiakos kun i luften holder et nogenlunde niveau. Fabio Aurelio er ligesom en dansk sommerdag – fuldstændig uforudsigelig – og det efterlader en del huller i Liverpools forsvar, hvor man i foråret forlod sig på nogle unge talenter, der bestemt leverede varen, men stadig skal beskyttes som det de er – talenter. At forsvaret ikke helt holder den nødvendige klasse er blevet bevist flere gange i preseason, senest mod Vålerenga der scorede hele tre gange mod det engelske storhold.
- Vi er alle bekymrede. Det ligner os ikke at lukke tre mål ind. Vi må forbedre os for at komme op blandt de fire bedste og ud i Europa igen, sagde Liverpools spanske keeper Pepe Reina efter kampen til norske VG om forsvarets tvivlsomme indsats.
Back in Big Four?
På manager-siden er der ingen tvivl om, at Liverpool har en virkelig værdsat mand. Dalglish nyder tilsyneladende både bestyrelsens, fansenes og spillertruppens opbakning og respekt, og det er helt essentielt, når man jagter metal. Dalglish virker som den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. Manden der kan sørge for, at Liverpool ikke længere famler rundt efter både spilleglæde og -koncept. Om det er nok til for første gang i over tyve år at vinde Premier League, er en anden sag. Det er dog heller ikke klubbens hovedmål i første omgang.
- Vores hovedmål er at kvalificere os til Champions League, har en af klubbens ejere John Henry for nylig udtalt til Liverpool Echo og slår samtidig fast, at det vil være en enorm skuffelse, hvis Liverpool ikke indfrier det mål.
Der er ingen tvivl om, at Liverpool med den nuværende trup må kæmpe hårdt for at nå målet, men kan Daniel Agger holde sig skadesfri, finder Steven Gerrard atter formen, og kan Luís Suárez og Andy Carroll finde sammen i et farligt makkerskab, ser det yderst lovende ud for The Reds. På papiret har Liverpool i hvert fald samme niveau som Arsenal, der i hovedtræk lider under de samme forsvarsproblemer som Liverpool, mens Manchester City, Chelsea og ikke mindst Manchester United ser stærke ud. Liverpool har stadig tre uger til at reagere på transfermarkedet og bringe orden i defensiven. Sker dette ligner Liverpool en dark horse i kampen om mesterskabet
Fremtiden tegner lyst
Selvom det ikke umiddelbart tyder på, at Liverpool gør en ende på deres lidelser i denne sæson, ser det alligevel ud til, at smerten vil lindre en smule i den kommende sæson, og at såret måske endda kan hele på sigt. I hvert fald har Liverpool en ung trup med mange spændende navne, der for en dels vedkommende allerede i sidste sæson fik en del Premier League-erfaring under spillerdragten. Det kan komme Liverpool til gode i sæsonerne fremover. I forsvaret viste Martin Kelly og John Flanagan på hver deres back, at man sagtens kan knytte forhåbninger til dem i fremtiden, mens skotske Danny Wilson allerede har fået landsholdsdebut. Spanske Daniel Ayala er sidste navn i rækken af unge Liverpool-forsvarer- et forsvar der bestemt rummer talentfulde folk, men på nuværende tidspunkt i øvrigt savner kvalitet.
Længere fremme på banen viste Jonjo Shelvey i glimt prøver på det talent, som rygterne vil vide, at han besidder. Shelvey er en aggressiv og pågående spiller, der har nogle elementer i sit spil, der minder meget om Steven Gerrard. Bliver Shelvey bare halvt så god, har Liverpool en stærk spiller til fremtiden. I den forreste linje huserer den spændende spanske spiller Daniel Pacheco. Han kom i 2007 til Liverpool fra Barcelonas talentsystem, og han har repræsenteret Spanien på samtlige ungdomslandsholdsniveauer. Det borger i sig selv for kvalitet. I foråret var Pacheco endvidere udlejet til Norwich City, som han var med til at spille i Premier League, angiveligt med en række fornemme præstationer.
Alle disse ovennævnte spillere synes at have en rolle at spille i fremtidens Liverpool, og lægger man så samtidig til, at flere af profilerne, gamle som nye, i Liverpool – Daniel Agger (26), Lucas Leiva (24), Stewart Downing (27), Charlie Adam (26), Raúl Meireles (28), Glen Johnson (26), Luís Suárez (24), Andy Carroll (22) og Jordan Henderson (21) – kun er i midten af 20'erne og derunder, skinner solen noget mere over Anfield Road, end den gjorde på samme tid sidste år.
I den kommende sæson synes Liverpool dog stadig for afhængig af enkeltpersoner og forsvaret for sløjt, til at det hele kan gå op i en højere enhed. Men kan Liverpools fans og bestyrelse bevare tålmodigheden, er mesterskabet inden for en overskuelig årrække en mulighed. Potentialet er til stede. Spørgsmålet er, om Liverpool kan leve op til det.
Tilgang:
Stewart Downing (Aston Villa)
Jordan Henderson (Sunderland)
Charlie Adam (Blackpool)
Alexander Doni (Roma)
Afgang:
Paul Konchesky (Leicester)
Chris Mavinga (Rennes)
Tom Ince (Blackpool)
Gerado Brune (Blackpool)
Milan Jovanović (Anderlecht)
Peter Gulasci (Hull, leje)
Stephen Darby (Rochdale, leje)
Martin Hansen (Bradford, leje)