Torsten Brix

1 dag til BL-start: Arnesens oprydning

HSV har ondt i økonomien, og det har betydet, at der har været voldsom udskiftning i den nordtyske klub.
Afgang:
Frank Rost (New York Red Bulls) – 38 år
Collin Benjamin (1860 München) – 32 år
Piotr Trochowski (Sevilla) – 27 år
Ze Roberto (Al-Gharafa) – 37 år
Tunay Torun (Hertha BSC) – 21 år
Ruud van Nistelrooy (Malaga) – 35 år
Eric Maxim Choupo-Moting (Mainz 05) – 22 år
Joris Mathijsen (Malaga) – 31 år
Jonathan Pitroipa (Rennes) – 25 år

Tilgang:
Per Skjelbred (Rosenborg) – 24 år
Michael Mancienne (Chelsea) – 23 år
Wolfgang Hesl (SV Ried) – 25 år
David Rozehnal (Lille) – 31 år
Tolgay Arslan (Alemannia Aachen) - 20 år
Mickael Tavares (Middlesbrough) – 28 år
Macauley Chrisantus (Karlsruher SC) – 20 år
Marcus Berg (PSV Eindhoven) – 24 år
Jacopo Sala (Chelsea) – 19 år
Gökhan Töre (Chelsea) – 19 år
Jeffrey Bruma (Chelsea) – 19 år



Indkast.dk har talt med Euro-sports Bundesliga-ekspert Henrik Hvillum, der mener følgende:

- Det er et både spændende og udfordrende projekt, Frank Arnesen skal være en del af i det nordtyske. HSV er i selvforståelse en storklub, men har ikke vundet noget af betydning siden 1983 (mesterskab og europapokal). De mange unge Arnesen-protegéer fra Chelsea er spændende navne, men hvor gode er de, når presset er maksimalt og der virkelig skal præsteres i de tætte Bundesliga-kampe? Og hvor lang tid går der, inden "klaveret spiller i takt" med de mange nye spillere i truppen?

- Alle fodboldhold har brug for tid til at få nyerhvervelser til at fungere og en ny indkøbspolitik implementereret. Umiddelbart virker den lidt kedelige Michael Oenning ikke som en "Arnesen-type" på trænerposten, og hvor længe rækker tålmodigheden hos den krævende Hamburg-presse og ditto fanskare?

- Der er flere spørgsmål end svar i Hamburg, men en god start på sæsonen må være om muligt endnu vigtigere her, end i mange andre Bundesliga-klubber, ellers falder dommen over både Arnesen, Oenning og de mange nye spillere: Raus!".


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER