Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

2 dage til BL-start: Dortmunds små

De regerende tyske mestre overraskede mange i den foregående sæson, hvilket ikke mindst skyldtes to midtbane-spillere. Check deres ”stats” her!
Alder:
Mario Götze: 19 år
Shinji Kagawa: 22 år

Højde:
Mario Götze: 176 cm.
Shinji Kagawa: 172 cm.

Kampe i sidste sæson:
Mario Götze: 33
Shinji Kagawa: 18

Mål i sidste sæson:
Mario Götze: 6
Shinji Kagawa: 8

Assists i sidste sæson:
Mario Götze: 15
Shinji Kagawa: 2

Boldomgange per kampe:
Mario Götze: 61
Shinji Kagawa: 53

Vundne nærkampe i procent:
Mario Götze: 41
Shinji Kagawa: 41



Indkast.dk har talt med Euro-sports Bundesliga-ekspert Henrik Hvillum, der mener følgende:

- Der er ingen tvivl om, at Shinji Kagawa og Mario Götze havde hver sin formidable sæson, da Dortmund fortjent vandt mesterskabet. Japaneren blev hentet for en slik i Cerezo Osaka, og i efteråret udviklede han sig på rekordtid til en absolut profil i Bundesligaen.

- Desværre blev han skadet i foden under Asian Cup og blev sat udenfor indflydelse i hele forårssæsonen, hvilket faktisk gjorde Dortmund en anelse dårligere i foråret. Ikke nok til at tabe mesterskabet, men en indikation af, at Kagawa er en topklasse-spiller, der med sin hurtighed, blik for spillet og tilpasningsevne kan gøre die Schwartz-Gelben endnu bedre, nu hvor han er sin skade kvit.

- Mario Götze er Tysklands svar på Messi, og var det ikke for netop argentineren, kunne den unge Dortmund-spiller gå hen og blive en absolut verdensstjerne. Det bliver han nu nok alligevel, for potentialet er enormt: Hurtige fødder, unik spilforståelse og en ydmyg indstilling kan bringe Götze op blandt spillets superstjerner. Han har dog tendens til at falde ud af kampene og måske prøve at sætte en mand af, selv på en dag hvor tingene ikke fungerer. Prisværdigt, men også overmodigt i visse kampe.

- Götze skal desuden til at vise ansvar i den nye sæson, nu hvor styrmanden Nuri Sahin er rejst til Madrid, og den helt grønne og talentfulde Moritz Leitner er ny mand på Dordmunds midtbane. Jeg er ikke i tvivl om, at Götze går en strålende fremtid i møde, hvis han kan holde sig skadesfri og holde hovedet koldt i pressede situationer.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER