Fra europæisk top til røven af 3. div.
Voldsomme drukture og sammenhold var hemmeligheden bag en af de største opture for et europæisk top-fodboldhold, men nedturen startede i en historisk kamp. Indkast.dk har talt med Dan Eggen om tiden i Alaves!
For nyligt offentliggjorde den engelske avis – The Telegraph – en liste over de største fodboldkampe igennem tiden. Nr. 16 på denne liste var Liverpools UEFA Cup-finale fra 2001 mod Alaves, der sluttede med 5-4 til englænderne. Finale-dagen for denne kamp var altså - omkring ti år og ti dage siden – men siden er det gået voldsomt ned at bakke for det tabende hold i finalen – Alaves.
I den netop afsluttede sæson sluttede Alaves lidt over midten i Segunda Divisións gruppe 2, hvilket svarer til den danske 2. division. Så på ti år er basker-holdet gået fra den europæiske top til ”Røven af 3. division”, men trods dette er der stadigvæk flot opbakning til holdet.
Klubben blev grundlagt i 1921, men har altid været ”basker-lillebror” i forhold til Osasuna, Real Sociedad og Athletic Bilbao, og der har altid været lidt mystik omkring klubbens stadion - Mendizorroza. I midten af 1980'erne var klubben tæt på at gå konkurs, men det blev afværget ved at sælge den senere spanske landsholdsmålmand Andoni Zubizarreta, der nu er en del af Barcelonas trænerteam, og Alaves var lillebror, husker Dan Eggen, der kom til klubben i 1999.
- Jeg kom til Alaves fra Celta Vigo og havde vel min bedste tid i min karriere hos dem. Efter jeg havde været et år i klubben, var vi med i kampen om Champions League-pladserne i den efterfølgende sæson, men vi tabte 1-2 til Bilbao og endte på en Europa-Cup plads, hvilket startede et eventyr. Holdet var sammensat af mange lokale spillere, der ikke var gode nok til at spille hos de helt store baskiske hold, men derudover var der også kommet nogle meget stærke udenlandske spillere til, siger Dan Eggen til Indkast.dk.
Efter flere gode placeringer lige udenfor La Ligas Top 5 endte de i UEFA Cup-finalen i Dortmund, og her trådte holdet ind i historiebøgerne, da de er det eneste hold, der har tabt en europæisk finale efter ”Golden Goal”. Fuldkommen historisk er det naturligvis, når man tænker på, at Alaves' finaledeltagelse ville svare til, at Vanløse, Varde eller Lindholm skulle spille en europæisk finale. Ti år før finalen vandt Alaves den fjerdebedste række i Spanien, og siden gik det stærkt.
Holdet fik tilknyttet træner Jose Manuel Esnal – også kaldet Mane – og hans store personlighed fik det bedste ud af spillerne samt nogle gode spillere til klubben. Jordi Cruyff kom fra mægtige Manchester United. Mane forsøgte at overbevise Cruyff i hans private hjem og skulle have sagt:
- Jeg vil have dig til Alaves, da jeg mangler en nr. 9.
Hvortil Cruyff skulle have svaret:
- Jeg er ikke en nr. 9. Jeg er angriber.
Det fik dog ikke den ihærdige Mane til at stoppe, og han skulle med et smil på læben have svaret tilbage:
- Jamen, det gør ikke noget, for jeg mangler også en angriber.
I 1998 rykkede Alaves op for første gang i 42 år i La Liga, og de startede med at imponere, selvom byen mere er kendt for sit basketballhold. Først skulle de dog overleve den svære første sæson i La Liga, hvilket blev sikret i sidste runde efter en sejr over rivalerne fra Real Sociedad.
Herefter styrkede de truppen med den rumænske højreback Cosmin Contra og den tidligere Brøndby-forsvarer Dan Eggen. De var – sammen med kasserede Barcelona-angribere Javi Moreno og Cruyff – medvirkende til, at Alaves sluttede på 6. pladsen i La Liga og dermed også skulle spille europæisk fodbold i den efterfølgende sæson.
Her startede Alaves med at have store problemer med tyrkiske Gaziantepspor, inden Lillestrøm og de degraderede Champions League-deltagere fra Rosenborg stod for skud. Herefter ventede den første af flere kampe a la ”Davids kamp mod Goliat”. En sejr på udebane over selveste Inter gjorde, at Alaves lige pludselig var klar til kvartfinalen mod Rayo Vallecano. Til kampen mod Inter var der nok en pudsig historie om Alaves-spillerne.
Spillerne rejste nemlig ikke til Milano i klubtøj, men derimod deres eget tøj. Det gjorde de ukendte spillere svære at spotte for den italienske presse, så spanierne lod som om, at nogle af holdets fans var spillere, og derfor blev disse interviewet i lufthavnen. En historie, som Eggen kun kan huske brudstykker fra.
- Det er rigtigt, at vi altid rejste i vores civile tøj, men jeg kan ikke genkende det med fansene, siger en smilende Eggen og fortæller endvidere om kulturen i klubben:
- Vi havde et meget stærkt sammenhold og arbejdede stenhårdt. Vi trænede meget hårdere end jeg f.eks. gjorde i Celta Vigo og vi lavede altid de samme øvelser. Det hele var meget skemalagt og vi spillede faktisk lidt norsk a la Drillo. Vores defensive struktur var helt på plads, og så satsede vi meget på kontra-angreb.
Efter sejren over Rayo Vallecano ventede det tyske storhold Kaiserslautern med spillere som Youri Djorkaeff, Miroslaw Klose og Mario Basler. MEN ikke desto mindre vandt Alaves samlet med vanvittige 9-2.
I finalen sluttede det 5-4, så det er vel overflødig at nævne, at Alaves-offensiven, der var blevet styrket med den unge sydamerikanske angriber – Ivan Alonso, var i særklasse. I defensiven var de dog ikke så gode, og her spillede de til tider meget hårdt.
Alaves spillede 5-4-1 eller måske 5-2-3 med nogle offensive backs. En underlig opstilling, hvor der blev blæst til kontra-angreb. I finalen mod Liverpool var Alaves nede med 0-2 efter bare 16 minutter, hvilket faktisk gjorde, at forsvarsspilleren Dan Eggen blev byttet med nok en angriber, og det startede den helt store målfest. Kampen har masser af historier, men fakta, og det folk husker, er sikkert Gelis selvmål, da han sendte Gary McAllisters hjørnespark i eget net – kort inden straffesparkskonkurrencen.
Det endte altså med at blive et ”Golden Goal” til 5-4 efter 117 minutters spil. På det tidspunkt var Alaves to mand i undertal, men alligevel altså kun tre minutter fra en straffesparkskonkurrence i en europæisk finale - mod Liverpool.
Så fodbold-eventyret var tæt på at få en helt unik slutning, men det gik helt galt for Alaves efterfølgende. Contra og Moreno blev solgt til selveste AC Milan, og to sæsoner efter startede nedrykningen for Alaves.
Men hvordan var det muligt for så lille en fodboldklub at havne i en europæisk finale a la dengang, at Videoton fra Ungarn kom i finalen i 1985? Svaret skulle være enkelt: sammenhold!
Træner Mane var nemlig ikke bleg for at give spillerne lidt frie tøjler – for ikke at sige… meget frie tøjler. Efter holdets triumfer er det kommet frem, at spillerne bestemte meget af taktikken i løbet af kampene, og ofte var spillerne på nogle voldsomme drukture bl.a. sammen med byens basketball-mandskab.
Trods dette lavede Alaves i tretten UEFA cup-kampe vanvittige 35 mål, og i samme sæson slog de både Real Madrid og Barcelona, så sæsonen var helt unik. Noget der nok ikke lige bliver glemt igen på Mendizorroza, hvor de sikkert stadigvæk snakker om – dengang! Men selvom at Europa-cup finalen blev kåret som den 16. bedste fodboldkamp i fodboldens historie er det ikke det største der er sket for Dan Eggen i hans fodboldkarriere:
- Jeg har det lidt underligt med det, for jeg det største for mig var ikke finalen, men hele forløbet hen imod kampen, som mange mennesker husker. Men jeg har faktisk også oplevet store ting med Brøndby som målet på Anfield og flere gange i Spanien har jeg været med til at slå både Real Madrid og Barcelona. Det var større oplevelser for mig…