Torsten Brix

1 dage til TL: Dansk fløjkrig aflyst

Indkast.dk sætter fokus på ligastarten i Norge, hvorfra David Nielsen blandt andet fortæller om danskerklub – hvor den tidligere AaB’er Jacob ”Taz” Sørensen har fundet lykken.
- Haugesund er ligesom mange af de danske hold, der er rykket op i Superligaen og har gjort det godt i den første sæson. Det svære kommer i anden sæson.

Sådan siger den norske fodboldekspert John Nielsen til Indkast.dk med tankerne på, at Haugesund i sidste sæson var ganske imponerende i Tippeligaen. Oprykkerne tabte ikke på den lille hjemmebane (hvor der kun er plads til 5000 tilskuere) og endte på en ualmindelig flot 6. plads, men i weekenden starter den hårde sæson nr. 2, og det er faktisk med et par danskere på holdet – eller rettere - en dansker.

Martin ”Polle” Christensen har nemlig fået sin kontrakt med Haugesund ophævet, selvom den løb i yderligere to år og han er i denne uge returneret til SønderjyskE, hvor han starter med en amatør-kontrakt. I sidste drømmesæson blev det ikke til nok spilletid for kantspilleren, der drager hjem til Danmark – netop som den norske sæson skal til at starte.

Årsagen til denne opgivende attitude skal findes i, at Haugesund har hentet den stærke kantspiller Daniel Bamberg, og derudover har Haugesund også den tidligere AaB’er Jacob ”Taz” Sørensen i truppen, og sidstnævnte er selvskrevet til holdets højrekant. \"Taz\" spillede tidligere for Odd Grenland, men deres oprustning af eksotiske udlændige gjorde, at danskeren endte i med at spille for - FK Haugesund.

Midtbanen for det sammensatte hold kan – hvis ikke Trygve Nygaard får en plads centralt – være sat sammen af kun udlændige, og dette er blot et af mange billeder på den udenlandske dominans, der er kommet i Norge.

I Haugesunds defensiv har holdet to centrale spillere – Are Tronseth og Vegard Skjerve – der begge besidder norske dyder, da de er fysisk stærke men mangler tempo, og de skal fungere foran Per Morten Kristiansen i målet.

Haugesund skal forsøge at holde samme gode hjemmebanestatistik fra sidste sæson – hvor kun Tippeligaens to bedste hold havde bedre hjemmebaner. Sidste sæson lavede angriberne Nicola Djurdjlic og Thomas Sørum tilsammen 23 mål, og skaber de to noget lignende, skal danskerklubben nok klare den vanskelige opgave – efter den danske fløjkrig er afblæst!


Indkast.dk har talt med David Nielsen, der i øjeblikket er bosat i Bergen. Derudover har den tidligere angriber spillet i de norske klubber - IK start, Strømgodset og SK Brann. Om Haugesund siger David Nielsen:

- Jacob ”Taz” er en af de få danskere, der er faldet godt til i Norge. Han passer godt til norsk fodbold, da han via sin enorme hurtighed er rigtig stærk i mand mod mand-duellerne. Ellers skal man virkelig hold øje med Haugesunds angribere. Jeg spillede i Strømgodset med Thomas Sørum, og dengang var han ikke i nærheden af Tippeligaen, og derfor skiftede han til Haugesund i den næstbedste række. Her blev han topscorer, og efter oprykningen til Tippeligaen er han fortsat med at score mål, så han har virkelig haft godt af turen i den næstbedste række.


Dette var den fjerde optakt til weekendens norske ligastart. Se også:
4 dage til TL: Bundsolide Tromsø - her
3 dage til TL: Norske Man. United - her
2 dage til TL: Elyounoussi is back - her

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER