Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

2 dage til TL: Elyounoussi is back

”Rødbukserne” har fået en spændende offensiv, der skal fodres af en god højreside, og så skal en tidligere OB’er styre defensiven.
Tilbage i 2008 var Tarik Elyounoussi en meget eftertragtet angriber. Flere Premier League-klubber var interesseret i den marokkansk-fødte spiller, men også Brøndby og FCK viste deres interesse. Det blev dog Heerenveen, der endte med at få papir på Elyounoussi, men opholdet i Holland blev aldrig til det helt store, og derfor er angriberen nu tilbage i Fredrikstad, hvorfra han blev solgt i 2008 for små 50 millioner kroner.

Her skal han hjælpe med at oprejse Fredrikstad Fotballklubb, der netop siden 2008 har lidt under angriberens afgang. Efter en andenplads i Tippeligaen sluttede de i 2009 på 15.pladsen og måtte en tur i 1. division, hvorfra de i sidste sæson rykkede op på det yderste mandat ved at slå Hønefoss i kvalifikationen over to kampe.

Nu er Elyounoussi tilbage, og han bliver en del af en meget stærk offensiv sammen med den 22-årige colombianer – Celto Borges. De skal afslutte mange af de angreb, der må komme fra holdets offensive højreside med Christian Gamboa og Amin Askar.

Så offensiven er stærkt besat, mens defensiven skal styres af den tidligere OB’er Jan Tore Ophaug. Midterforsvareren skal forsøge at styre et målfelt, hvor de unge målmænd - Lasse Staw og Jon Masalin - tidligere har vist svaghedstegn.

”Rødbukserne” tog i 1950/51 sit fjerde af de sidste ni norske mesterskaber. Det niveau er de meget langt fra, men de har fået en meget stærk offensiv spiller tilbage.

Indkast.dk har talt med David Nielsen, der i øjeblikket er bosat i Bergen. Derudover har den tidligere angriber spillet i de norske klubber - IK start, Strømgodset og SK Brann. Om Fredrikstad siger David Nielsen:

- Tarik Elyounoussi er en utrolig dygtig fodboldspiller, og jeg er meget overrasket over, at han ikke slog igennem i Holland. Måske havde han for lidt fysik, men han er en utrolig spændende angriber, der skal danne angrebsduo med colombianeren Celto Borges, der ligeledes er meget spændende. Rosenborg skulle have budt 5 millioner kroner for Borges, der har kontraktudløb til sommer, og derfor er han billigt til salg. Det må være en angriber, som Brøndby burde være interesseret i. Generelt kan man sige om Fredrikstad, at de er meget svingende, men får de en vis stabilitet, kan de blive rigtig stærke. Deres helt store defensive styrmand og anfører er Jan Tore Ophaug, som jeg spillede med i OB, og han er en utrolig vigtig brik for dem.

Dette var den tredje optakt til weekendens norske ligastart. Se også:
4 dage til TL: Bundsolide Tromsø - her
3 dage til TL: Norske Man. United - her

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER