Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

3 dage til TL: Norske Man. United

Ole Gunnar Solskjær er vendt hjem til Norge – og Molde.
I weekenden starter den norske Tippeliga, og meget af medie-fokusset vil være på åbningskampen mellem Sparta og Molde. Ikke pga. af hjemmeholdet, men fordi Molde – med Ole Gunnar Solskjær – har oprustet meget.

Solskjær har bl.a. med i flyttelæsset fra Manchester medbragt Magnus Wolff Eikrem, og i Norge er der voldsomme forventninger til den 20-årige midtbane-spiller. Han bliver én ud af den offensive trio i Solskjærs fortrukne 4-2-3-1 system, hvor der også bliver plads til den tidligere FCK’er – Magne Hoseth – samt den elegante Makhtar Thioune.

Foran dem skal Solskjær videregive sine erfaringer til den tidligere Hønefoss-angriber Davy Claude Angan, der missede oprykningen fra 1. division i sidste sæson efter nederlaget til Fredrikstad. Skulle Angan ikke vise at holde niveau, kan den tidligere Manchester-angriber bruge Jose Mota, der jo bl.a. har en fortid hos Randers, Viborg og AaB.

På målmandsposten er Molde godt besat i Espen Bugge Pettersen, mens backerne varetages af de offensive – Magne Simonsen og Emil Johansson. Holdets styrke vil være i offensiven og dermed noget anderledes end den ”normale” norske stil.

Molde har tidligere uddannet store spillere som Åge Hareide, Kjetil Rekdahl, Petter Rudi og Solskjær. I Molde-truppen er der flere spillere, der i fremtiden har muligheden for at komme til at følge efter førnævnte.

Træner Solskjær har i forbindelse med sin træneruddannelse været på studieophold i FCK og fået masser af erfaring fra landsmanden – Ståle Solbakken, men mangler han et godt trænerråd, så kan han også bare ringe til Manchester United.

Indkast.dk har talt med David Nielsen, der i øjeblikket er bosat i Bergen, og derudover har den tidligere angriber spillet i de norske klubber - IK start, Strømgodset og SK Brann. Om Molde siger David Nielsen:

- Jeg er meget spændt på, hvad Solskjær kommer til at vise, for medierne i Norge er helt oppe og køre om det projekt, men i Molde skal de virkelig passe på ikke at gøre alt som i Manchester United, for det er de altså ikke. Jeg håber, at de vil spille med en offensiv spilfilosofi, for det trænger Norge til – at der er nogen, der gør. Molde har hentet Magnus Wolff Eikrem i netop Manchester United, og man skal nok passe på ikke at have for store forventninger. Var han så god, som de norske medier tror, havde Manchester United nok ikke valgt at lade ham smutte tilbage til Norge. Solskjær skal huske på én ting… I United er der verdensklassespillere – det er der ikke i Molde!


Dette var den anden optakt til weekendens norske ligastart. Se også:

4 dage til TL: Bundsolide Tromsø - her

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER