Hvorfor har Danmark ikke en Zlatan-type?
Modsat Danmark har mange fodboldlandshold i dag en eller flere individualister, der har et ekstraordinært talent, som overstråler de øvrige spillere.
Rundt omkring i verden ser man både på klub- og landshold utallige individualister fra adskillige nationaliteter, der har nogle ekstraordinære kvaliteter på grønsværen. Disse fodboldspillere besidder egenskaber, der gør, at de kan afgøre fodboldkampe på egen hånd. Argentina har Lionel Messi, Portugal har Cristiano Ronaldo, Sverige har Zlatan Ibrahimović, og Tyskland har Mesut Özil, men hvem har Danmark - der kan tage ansvaret på sine skuldre, snøre en mand eller to og score det vigtige mål?
Ingen Zlatan eller Messi-typer på det danske landshold
Det danske landshold har ikke sådan en type, og der er en tydelig forklaring på, hvorfor vi ikke avler typer som Zlatan i Danmark:
- Fordi vi spiller efter ”en dansk spillestil og mandstype” i fodbold – også kaldet ”den danske model”. Det betyder, at man skal være en allround-spiller, en kollektivist, én, der lytter efter træneren, har den rette karakter etc. for at passe ind og slå igennem, medmindre man har et ekstraordinært stort fodboldtalent, fortæller projektleder fra Institut for Idræt, Martin Treumer Gregersen til Politiken, der netop har udgivet bogen, ”Hvorfor har vi ingen Zlatan” i dansk fodbold.
Før i tiden har man diskuteret om man kan bruge danskere med anden etnisk baggrund på det danske landshold, lige som andre lande gør. Portugal har Pepe og Liédson da Silva, Kroatien har Eduardo da Silva. De er alle sammen brasilianere. Frankrig og Tyskland har gjort det samme med stor succes. I Danmark spekulerede man i, om det var muligt at søge dispensation til at gøre egypteren, Mohamed Zidan, til dansk statsborger og således gøre ham til dansk landsholdsspiller. Den plan gik i vasken, og den tidligere FC Midtjylland-stjerne valgte i sidste ende i stedet at optræde på det egyptiske landshold.
Danske elitefodbold uddanner ikke individualister, men ens typer
- Trænerne smider guld på gaden, når de opfinder kulturelle forklaringer på, hvorfor spillere med anden etnisk baggrund ikke når helt til tops i dansk fodbold og ender med en plads på landsholdet. Drop fokus på kollektivet og gør plads til den nye spillertype - ham med minoritetsbaggrund, fortsætter Martin Treumer.
- Man har et decideret klassifikationssystem, hvor trænere og spillere karakteriserer de etniske spillere som nogle andre typer spillere, end dem dansk elitefodbold efterspørger. Og det er en barriere for disse spillere. De bliver ikke diskrimineret i forhold til race, derimod diskrimineres de i forhold til spillestilen og den mandstype, man ønsker at se på holdet. Dansk elitefodbold uddanner nogle meget ens typer, der ikke levner megen plads til typer som Zlatan, eneren og primadonnaen. Den type passer ikke ind i det, der er vedtaget som den rigtige måde at spille fodbold og opføre sig på i dansk elitefodbold.
Etniske minoriteter er individualistiske, aggressive og egoistiske
Man kan kritiserer danskere med anden etnisk baggrund for ikke at tilpasse sig den danske fodboldstil, men Martin Treumer har en forklaring på, hvorfor de udskiller sig:
- De har en anden kulturel bagage. Derfor falder det dem naturligt at spille på en anden måde, end den måde vi spiller fodbold på i Danmark. Deres anderledes stil bliver ubevidst kategoriseret af træneren som værende individualistisk, aggressiv og egoistisk. Selv om det er den vildskab, der skal til for at vinde kampe, så er det meget få klubber, der dyrker denne anderledes måde og tilgang til spillet. I stedet prøver man at forme drengene efter dansk fodbolds faste støbning. Resultatet er, at de unge med minoritetsbaggrund føler sig fastholdt, kvalt og stigmatiseret i den negative rolle og dropper fodbolden.
Trænerne er fordomsfulde
Hvis det står til den 31-årige forfatter, skal de danske trænere også ændre deres indstilling:
- For det første skal trænerne justere på deres fordomme og definition af den etniske spillertype. De skal gøre en indsats for at skabe en dialog med familierne, så baglandet kan støtte de unge, når de møder modgang. Og så skal man arbejde på at ændre opfattelsen af, at A-landsholdet skal være en repræsentant for det danske folk og den danske nation. På det ubevidste plan spiller den indstilling også ind hos trænerne.
Der er pres fra familierne på danskere med anden etnisk baggrund
Der har gennem årene været mange danskere med anden etnisk baggrund på ungdomslandsholdene – men de formår ikke at etablere sig på A-landsholdet i sidste ende, og det er der en særlig grund til, fortæller projektlederen fra Institut for idræt:
- Der mange minoritetsunge i ungdomsrækkerne, men de bliver bremset i skiftet fra ungdomsspillere til seniorspillere. På grund af deres anderledes kultur hviler der et større pres på dem fra familien end på deres kammerater, hvis de ikke slår igennem. Her må dansk elitefodbold tage et ansvar, hvis de vil satse på disse unge. I stedet for at stille alle de fornuftskrav om uddannelse og alt det uden for banen, som spillerne ikke kan eller magter, så giv dem dog plads, så de kan fokusere 100 procent på fodbold. Det er det skub, der skal til for, at vi kan få en dansk Zlatan.
Etnisk minoritet på A-landsholdet = god integration
En dansker med anden etnisk baggrund på landsholdet kan have positiv effekt på integrationen:
- En dansk Zlatan vil ændre på den danske samfunds- og nationale selvforståelse. En landsholdsspiller i en national sport vil være den succeshistorie, der virkelig kan flytte holdningen til de etniske minoriteter både på banen, men også i resten af samfundet. Han vil være det bedste for integrationen og en ultimativ rollemodel for alle unge mænd med en anden etnisk baggrund, slutter Martin Treumer.