Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Transfer-UPDATE

Hvilket indkøb var det bedste, mest overraskende eller mest bizarre? Indkast.dk har kigget transfer-vinduet over skulderen.
DEN OVERRASKENDE – Emmanuel Adebayor
Fra Manchester City til Real Madrid på låneaftale.


Selvom Real Madrid er skadesramt i angrebet, forekommer det underligt, at en angriber, der ikke kan bruges i Manchester City, er god nok til Real Madrid.



DET BEDSTE - Ibrahim Afellay
Fra PSV til FC Barcelona for 20 millioner kroner.


Selvom Afellay næppe kommer til at indgå i Barcelonas startopstilling lige med det samme, er det altså billigt at hente en hollandsk landholdsspiller for 20 millioner kroner – derfor det bedste indkøb.



DET STØRSTE - Fernando Torres:
Fra Liverpool til Chelsea for 430 millioner kroner.


Den spanske landsholdsangriber Fernando Torres bliver den fjerde dyreste spiller i fodboldhistorien og det endda i et transfervindue i januar, hvor der normalt ikke sker de største handler.



DET FORVENTEDE - Thomas Augustinussen
Fra Reb Bull Salzburg til AaB – ukendt pris.


Allerede i sommer var Lynge Jakobsen tæt på at hente ”den fortabte søn” hjem og smide hans ”9-tal” på ryggen. Det skete ikke, men det var vel den transfer, der var mest sikker i dette transfervindue.



DEN BIZARRE - Steven Pienaar
Fra Everton til Tottenham for 25 millioner kroner.


Hvad skal Tottenham med en offensiv midtbanespiller mere? Truppen har i forvejen Gareth Bale, Aaron Lennon, Luka Modrić og Rafael van der Vaart.



MAGTDEMONSTRATIONEN - Andrea Ranocchia
Fra Genoa til Inter for 119 millioner kroner.


Tidligere har Genoa måttet sende flere spillere til Milano, og i dette transfervindue var det igen ”storebroderen” i Norditalien, der købte ind hos Genoa.



EUROPÆISK FARVEL TIL EN LEGENDE – Ronaldinho
Fra AC Milan til Flamengo for 24 millioner kroner.


Den festglade brasilianer vender hjem til Sydamerika efter ti år i Europa, og han vil blive savnet – i hvert fald på en del diskoteker.



DEN NYE SCHMEICHEL - Anders Lindegaard
Fra Aalesund til Manchester United for 38 millioner kroner.


Naturligvis det klubskifte som har skabt størst omtale i Danmark, men samtidig har United også vist interesse for andre målmænd i dette transfer-vindue, så Lindegaard er sandsynligvis ikke indkøbt som afløseren for Edwin van der Sar, der stopper til sommer.



DE STORE ARMBEVÆGELSER - Martin Demichelis + Julio Baptista
Fra Bayern München til Málaga på lejeaftale
Fra Roma til Málaga for 15 million kroner.


I øjeblikket indtager Málaga sidstepladsen i La Liga, men alligevel taler de om europæisk fodbold og henter store profiler, som Martin Demichelis og Julio Baptista, til Sydspanien.



DEN UDSKÆLDTE – Luiz Gustavo
Fra Hoffenheim til Bayern München for 120 millioner kroner.


Flere gange har Bundesliga-konkurrenterne kritiseret storholdet Bayern München for at opkøbe de bedste spillere hos deres nærmeste rivaler og dermed fjerne noget af spændingen fra den tyske liga. Det er også sket denne gang, da den kriseramte klub skulle bytte Mark van Bommel – der er sendt til AC Milan – for Gustavo, der har været et stort aktiv for Hoffenheim.



ROKADEN: Frank Kristensen + Yura Movsisyan
Fra Randers til FK Krasnodar for 20 millioner kroner.
Fra FC Midtjylland til Randers - ukendt.


Da Randers fik solgt Yura Movsisyan til FK Krasnodar, efterlod han – sammen med Søren Bergs skifte til AGF – et hul i Randers, som ”Farlige Frank” nu skal forsøge at lukke. Dermed forlod en af de få kulturbærere samtidig FCM.



DE TILTRÆNGTE – Darren Bent + Jean II Makoun
Fra Sunderland til Aston Villa for 150 millioner kroner
Fra Olympique Lyonnais til Aston Villa for 37 millioner kroner.


Birmingham-klubben - og bundholdet i Premier League - mangler i den grad mål, og det er Darren Bent garant for. Han var heller ikke mange minutter om at vise sit værd for Aston Villa, mens den 27-årige camerounske landsholdsspiller, Jean II Makoun, skal styrke Villa-defensiven.



OVERSKUDSLAGERET - Ryan Babel + Peter Madsen
Fra Liverpool til Hoffenheim for 45 millioner kroner
Fra Brøndby til Lyngby på lejeaftale.


To spillere, der næsten stod uden chance for at få en plads i startopstillingen for deres nu tidligere respektive klubber, skal forsøge at genstarte karrieren i for dem begge mindre klubber.



DEN DYRE – Edin Džeko
Fra Wolfsburg til Manchester City for 300 millioner kroner.


Den bosniske angriber med de mange mål blev i dette transfervindue spilleren, som Manchester City brugte til at vise deres enorme handlekraft, og han har allerede vist eksempler på sit potentiale i Premier League og kan ende med at være alle pengene værd.



DEN EKSTREMT DYRE - Andy Carroll
Fra Newcastle til Liverpool for 300 millioner kroner.


Altså den samme pris som City betalte for Džeko, men på baggrund af en sæson i The Championship og en halvsæson i Premier League. Den øjeblikkelige skade gør, at den langhårede angriber må gå under betegnelsen – dyr… - altså ekstremt dyr!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER