Ny konkurrent til Højbjerg? Manager vil have ny midtbanespiller
Pierre-Emile Højbjerg kan formentlig se frem mod at få en konkurrent til midtbanen, lyder det fra klubbens manager Ange Postecoglou.
Pierre-Emile Højbjerg kan se frem mod at få en ny konkurrent i Tottenham.
Spurs' manager Ange Postecoglou udtaler ifølge Football London, at det ikke er utænkeligt, at London-klubben vil forsøge at hente en midtbanespiller til januar.
- Vi udelukker ikke noget, fordi vi har spillere, der er ude med skader.
James Maddison, Rodrigo Bentancur, Yves Bissouma og Papa Sarr er alle ude med skader i december og januar.
Højbjerg har været sat i forbindelse med et skifte til spansk og italiensk fodbold, hvor Atletico og Juve skulle være interesserede i danskeren.