Chelsea-profil er taknemmelig: Kærlighed ved første blik
Chelsea-profilen Thiago Silva er taknemmelig for at være i Chelsea og siger, at det var noget nær kærlighed ved første blik, da han kom til London-klubben.
Thiago Silva var ude at undskylde for sin fejl i weekenden mod Newcastle, hvor brasilianeren var impliceret i værternes 3-1-scoring.
Brasilianeren udtaler ifølge Fabrizio Romano, at han er taknemmelig for at være i Chelsea.
- Da jeg kom til Chelsea, var det kærlighed ved første blik, og jeg er stadig stolt af at være her. Jeg elsker at se mine børn spille her - det er noget specielt. Min kone er her også hele tiden og vil være til alle mine kampe - selv på udebane.
Thiago Silva får mulighed for at råde bod på sin fejl i den forgangne weekend, når man i weekenden tager imod Brighton på Stamford Bridge.