LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Mbappé: Frankrig er ikke mit hold

Kylian Mbappé udtalte under en pressekonference for Frankrig, at "Les Bleus" ikke er hans hold.

Kylian Mbappé og Frankrig tog lørdag aften imod Gibraltar i en kamp, der mest af alt lignede et opvisningsopgør. 

Frankrig er allerede klar til EM, og Gibraltar er som altid prygelknabe, som inden kampen skulle passe på med at efterlade for stort et bagrum, ellers kunne de blive straffet af en kynisk og lynhurtig Mbappé. 

Den franske landsholdsspiller var forleden mødt op til pressekonference for første gang siden juni, og han havde følgende at sige ifølge Paris No Limit.

- Sidst, jeg var her, var i juni. Der sagde jeg, jeg ikke ville være til stede til alle pressekonferencer. Træneren har sagt, jeg skal tilbage og gøre, hvad han fortæller mig. Der er en stor lyst til at dele lederskabet. Jeg har aldrig været typen, der har gemt mig for noget. Jeg har ikke frygt for at være her. Frankrig er ikke mit hold. 

Mbappé lader til at synes om, at han har frihed på det franske landshold – på banen såvel som uden for grønsværen.

- Jeg har total frihed i venstre side på holdet. I PSG med Luis Enrique er der masser af råd og fif til, hvad jeg skal gøre, og det er fint sådan. Jeg synes, jeg har en god evne til at tilpasse mig. 

Den 2. december finder Mbappé og Frankrig ud af, hvem de kommer i pulje med til EM i Tyskland, når der er lodtrækning i Hamborg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder