Skræknyhed for Kasper Hjulmand
Den danske landstræner må se bort fra både Christian Eriksen og Rasmus Højlund, når de vigtige landskampe venter mod Slovenien og Nordirland.
I de kommende to landskampe skal Danmark sikre sig billet til EM-slutrunden næste sommer i Tyskland. Det er der rigtig fine chancer for, men landstræner Kasper Hjulmand må alligevel have en del panderynker i denne uge.
I seneste Premier League-runde kunne Hjulmand og landsholdsfansene nemlig se både Christian Eriksen og Rasmus Højlund udgå med skader for Manchester United.
Siden har der været stille omkring de to spillere, men nu står det klart, at skaderne desværre er i et omfang, der gør, at ingen af dem kan spille de kommende landskampe. Dermed mister de rød/hvide en del i offensiven.
Danmark skal blot slå Slovenien i den første kamp, så er EM-billetten i hus. Lykkedes det ikke skal tingene afgøres i den sidste kamp mod Nordirland.