På hold med PL-og MLS-spillere: OB'er på rundens hold i Nord- og Centralamerika
Louicius Don Deedson er på månedens hold i CONCACAF Nations Leagues førende liga for sin indsats for Haiti mod Jamaica.
OB-angriberen Louicius Don Deedson scorede i midtugen to mål for Haitis landshold mod Jamaica i den jamaicanske hovedstad Kingston i CONCACAF Nations Leagues liga A, der er den bedste liga i Nations League-turneringen.
Hans indsats er ikke gået ubemærket hen, da det nordamerikanske fodboldforbund CONCACAF har sat ham på månedens hold i CONCACAF Nations Leagues bedste række.
Her er han på hold med Premier League-spilleren Bobby De Cordova-Reid, som spiller for Fulham, som han har scoret et mål for indtil videre i sæsonen.
Jamaicaneren var anfører for mandskabet fra det vestlige London, da man fik 2-2 mod Arsenal på Emirates Stadium den 26. august.
Cordova-Reid har medvirket i alle Fulham-kampe i sæsonen indtil nu.
Deedson er også på hold med MLS-spillere som Panamas Carrasquilla, der spiller for Houston Dynamo, Trinidad & Tobagos Ryan Telfer, som til daglig tørner ud for Messis Inter Miami og José Fajardo, som optræder for DC United og Panamas landshold.
Her kan du se månedens hold i CONCACAF Nations League.
Målmand: Arozarena, Cuba
Forsvarsspiller: Morales, Guatemala
Forsvarsspiller: David, Trinidad & Tobago
Forsvarsspiller: Vazquez, Cuba
Midtbane: Telfer, Trinidad & Tobago
Midtbane: Carrasquilla, Panama
Midtbane: Rodriguez, Honduras
Midtbane: Pozo, Cuba
Angreb: Reid, Jamaica
Angreb: Fajardo, Panama
Angreb: Deedson, Haiti
League A key performers 🫡 pic.twitter.com/CmHJjWfY2y
— Concacaf Nations League (@CNationsLeague) September 14, 2023