Fodbold nyheder

Premier League-stjerne kan stadig få sit ønskeskifte

Af Daniel Ehmsen

Handlen kollapsede på sidste dag af transfervinduet, men transferen kan meget vel ske alligevel.
Article image
João Palhinha var rejst til Tyskland og klar til at begynde sit nye eventyr som Bayern München-spiller, men papirarbejdet kom ikke i orden, og derfor måtte den portugisiske landsholdsspiller rejse slukøret tilbage til London.


I denne uge tog transfersagaen et nyt twist. João Palhinha satte sig til forhandlingsbordet og skrev under på en ny kontrakt med Fulham. Kontrakten skulle angiveligt sikre ham en markant lønforhøjelse. Ifølge flere internationale medier som Bild og transferjournalisten Fabrizio Romano, så er et skifte til Bayern München bestemt ikke afskrevet på trods af kontraktforlængelsen.

Bild melder, at kontraktforlængelsen ikke ændrer noget for Bayern München, og at den tyske storklub stadig vil forsøge at hente Palhinha i 2024.

Fabrizio Romano melder yderligere til den historie, at Fulhams perspektiv heller ikke har ændret sig. De vil stadig gerne lytte til tilbud på den 28-årige midtbanespiller og planlægger dermed at få en stor sum for midtbanestjernen.


Mere om João Palhinha

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik