Maguire: Er overbevist om, jeg kommer til at spille
Harry Maguire er sikker på, at han kommer til at spille flere kampe den næste rum tid, selvom Erik ten Hag ikke har villet have ham på banen særlig ofte i begyndelsen af 23/24-sæsonen.
Harry Maguire. En mand, der har måttet døje med overdrevne problemer fra pressens side ifølge Englands landstræner Gareth Southgate.
Forsvarsspilleren udtaler til Daily Express, at han forventer at få mere spilletid for Manchester United.
- Jeg ved, at når jeg ikke har spillet særlig meget i de første fire kampe af sæsonen, bliver der skrevet om mig. Jeg vil spille kampe, og jeg vil spille fodbold.
- De første fire uger har været hårde, fordi der kun var en kamp om ugen, og manageren valgte mig ikke, men vi har mange kampe i vente, og jeg er sikker på, jeg kommer til at spille mange kampe.
The Athletic skrev onsdag, at der var rygter om, at Englands landstræner Southgate helst så, at den tidligere Leicester-spiller var taget til West Ham United.
Maguire blev spurgt, hvorfor han ikke tog til London-klubben.
- Hvordan kan jeg forklare det? Vi blev bare ikke enige om en aftale.
- De var glade for, at jeg valgte at blive, og at jeg var glad for at kæmpe for min plads. Jeg vil gøre det, hver gang jeg træner. Jeg vil give alt.
Southgate tog den 30-årige forsvarsspiller til forsvar i pressen tirsdag aften efter opgøret i Skotland, og det lader til, at Maguire er en spiller, Southgate er tilfreds med.
- Gareth har været fremragende ved mig, siden jeg fik min debut. Han bliver ved med at sige: "Fortsæt med at spille godt, gør det godt for England og fortsæt med at hjælpe os med at blive bedre. Man kan se, holdet forbedrer sig.
Manchester Uniteds næste to kampe er mod Brighton på lørdag og Bayern på onsdag i Champions League.