Fulham henter tidligere Arsenal-spiller i Everton
Fulham meddeler her til aften, at man har hentet Alex Iwobi fra Everton. Nigerianeren har skrevet under på en femårig kontrakt.
Alex Iwobi er taget fra Everton til Fulham, meddeler begge klubber natten mellem fredag og lørdag.
Nigerianeren har skrevet under på en femårig kontrakt med mandskabet fra Craven Cottage, der binder hurtigløberen til klubben indtil sommeren 2028.
Fulham betaler 130 millioner kroner for at få nigerianerens signatur.
Det var en tilfreds Iwobi, der kommenterede på skiftet til Fulhams officielle TV-kanal.
- Jeg er glad. Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg ser frem til at starte min rejse her.
- Manager Marco Silva fortalte mig om ambitionerne i klubben, og jeg er ombord. Forhåbentlig kan jeg give noget til klubben.
Iwobis nye klub skal i denne weekend op mod Manchester City på Etihad Stadium. Det er ikke sikkert, Iwobi når at blive registreret eller får spilletid.
Det kan han formentlig få efter landsholdspausen, når "The Cottagers" tager imod Luton Town den 16. september.