LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Officielt: Barcelona-spiller skifter til Aston Villa

Franske Clément Lenglet er skiftet til Premier League-klubben på en lejeaftale.
Den franske forsvarsspiller er tilbage i Premier League. I sidste sæson var Lenglet udlejet til Tottenham, og i denne sæson skal franskmanden tørne ud for Aston Villa resten af sæsonen, da klubben har hentet Lenglet på en etårig lejeaftale.

Premier League-klubben har været på jagt efter en centerback siden klubbens store forsvarsstjerne, Tyrone Mings, måtte udgå med en slem knæskade i sæsonens første kamp mod Newcastle.

Mings forventes at være ude resten af sæsonen, så Lenglet er hentet ind som en direkte afløser til englænderen.

I lejeaftalen indgår der ikke nogen købsoption, og Aston Villa betaler 75 procent af franskmandens løn.

Der har tidligere været meldinger om, at spanske Sevilla samt saudiarabiske Al-Nassr også skulle have været interesseret i Lenglet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder