LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Lige ansat som saudi-landstræner: Jeg er ikke en magiker

Den tidligere italienske landstræner Roberto Mancini udtaler under sin præsentationskonference i Riyadh, at han ikke er i besiddelse af en tryllestav, når han skal overtage trænersædet i Saudi Arabien.
Forventningerne er sikkert høje i Saudi Arabien, efter Roberto Mancini blev præsenteret som ny landstræner på det saudiarabiske fodboldforbunds hjemmeside og sociale medier.

Man skal imidlertid ikke forvente, at Mancini kan levere mirakler med det samme.

- Jeg er ikke en magiker, jeg kan kun arbejde og sige, at jeg gør mit for, at vi kan vinde noget vigtigt, som jeg har sagt, har vi talent, men vi kan komme langt med arbejde. Den tidligere landstræner (Herve Renard, red.) har gjort et godt stykke arbejde, og det vigtige er at starte med at arbejde i stedet for at tale om det.

- Vi arbejder hårdt, og vi vil forsøge at opnå noget.

- Jeg har allerede set videoer af holdet, og vi har venskabskampe, inden kvalifikationen til VM, vi skal arbejde hårdt, men vi har tid til det.

- Vi tror på de unge og ved, at der er talentfulde spillere på U21-holdet, som vi investerer i for saudiarabisk fodbolds bedste, siger Mancini på en pressekonference fra Riyadh på Sky Sport Italia.

Saudi Arabien indleder VM-kvalen den 16. november mod enten Cambodja eller Pakistan, mens man fem dage senere skal til Jordan.

I næste måned skal saudierne op mod Costa Rica og Sydkorea i forberedelseskampe. Begge opgør afvikles på St James' Park i Newcastle.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder