LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Traditionsklub henter tidligere FCK'er

Anderlecht har annonceret, at Ludwig Augustinsson har underskrevet med belgierne og er hentet til klubben fra Sevilla.
Kasper Dolberg har fået en ny holdkammerat fra Skandinavien.

Anderlecht meddeler nemlig, at man har hentet den tidligere FCK'er på en lejeaftale, der gør sig gældende for hele resten af sæsonen.

Backen var i sidste sæson udlejet til Mallorca fra Sevilla på en halvårig kontrakt fra januar og sæsonen ud. Her blev det til fire kampe for ø-mandskabet.

Anderlechts sportsdirektør Jacob Fredberg udtaler, at man er tilfredse med nyerhvervelsen.

- Ludwig er en erfaren back, der har spillet i næsten alle de store ligaer. Hans ankomst vil øge konkurrencen. Han er klar til at have en direkte indflydelse på banen, men han vil også gøre brug af sin erfaring uden for den ved at vejlede nogle af vores unge talenter som Moussa N'Diaye, udtaler Fredberg til klubbens hjemmeside.

Augustinsson optrådte i alt 27 gange for andaluserne.

Han spillede 108 kampe for FCK, hvor han lavede 37 oplæg for klubben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder