Officielt: West Ham præsenterer ny 7'er
West Ham har hentet midtbaneforstærkning i Championship.
West Ham har her til formiddag fået lukket en del af det store hul, som blev efterladt, da de skippede midtbaneprofilen Declan Rice afsted til Arsenal. For på deres sociale medier har de netop præsenteret tilgangen af 28-årige James Ward-Prowse, som kommer til fra Southampton.
Sidste sæsons Premier League-nedrykkere har kæmpet for at holde på deres garvede midtbaneanfører, men Ward-Prowse har nu altså skiftet tilværelsen i Championship ud med Premier League igen.
James Ward-Prowses betydning for Southampton kan dog heller ikke underdrives, da han har spillet for ”The Saints” siden 2011, og i den tid har han bidraget med en solid mængde af mål og assists. I sidste sæson blev det blandt andet til ni mål og fire assist for Ward-Prowse i Premier League.
Det er desuden lidt af en dødboldsekspert, som West Ham nu forstærker sig med, da Ward-Prowse sparker glimrende hjørnespark, og derudover er en fantastisk frisparksskytte.
Derudover er Ward-Prowse kendt for sin jubelscene, hvor han imiterer et golfslag, som han selv har udtalt, er til ære for hans søn, som er vild med golf.
West Ham som blev nummer 14 i Premier League i sidste sæson, har således præsenteret et nyt 7-jern. Og netop golfreferencen er noget, som West Ham også spiller på i præsentationsvideoen af Ward-Prowse, som du kan se herunder: