AaB'er så rødt: Jeg har åbenbart slet ikke lært noget
Tim Prica er bestemt ikke tilfreds med sig selv, efter at han blev vist ud i udekampen mod FC Helsingør.
I weekenden led AaB sit første pointtab i Nordic Bet Ligaen. På udebane måtte man nemlig nøjes med 1-1 mod FC Helsingør.
Jagten efter sejr blev besværliggjort, da Tim Prica mod slutningen så rødt, da han serverede en skalle til en modspiller.
Efter opgøret var Tim Prica ikke ligefrem stolt af sine handlinger:
"Jeg laver noget dumt. Jeg har slet ikke lært noget siden sidste gang, så jeg må kigge indad nu og virkelig gøre noget ved det," siger Tim Prica til Nordjyske.