Desperate Guardiola: De er så vigtige for os!
Flere af Manchester Citys stjerner har endnu ikke gjort det klart, om de er Manchester City-spillere i den sæson, som begynder i denne uge.
Manchester City spillede det, nogle vælger at kalde sæsonens sidste preseason kamp, mens andre kalder det sæsonens første tællende kamp. Det er naturligvis Community Shield-kampen mod Arsenal, som endte med et nederlag i straffesparkskonkurrence, efter de to hold spillede 1-1 i ordinær spilletid.
Efter kampen blev Guardiola stillet flere spørgsmål omkring den resterende del af transfervinduet. Først blev han spurgt ind til Kyle Walkers mulige skifte til Bayern München. Her svarede manageren meget klart, hvor Bernardo Silva, som også er rygtet væk, også blev inddraget:
- Han er super vigtig for os. Forhåbentlig kan han blive.
- Vi har et år mere af kontrakten. Det er ikke slut, så hvis der er nogen der vil have ham, så må de snakke, ligesom med Bernardo.
- Vi vil have dem til at blive. De er så vigtige for os!