Aubameyang: Kommer til at arbejde hårdt
Pierre-Emerick Aubameyang ser frem til at arbejde hårdt for Olympique Marseille, som han lige er blevet en del af.
I Frankrig er Olympique Marseille et vaskeægte enfant terrible. Enten elsker man eller hader klubben. Og byen. Det er suverænt en af de mest omtalte klubber i landet sammen med PSG, og nu har man igen gjort sig bemærket.
Klubben fra Sydfrankrig har nemlig hentet den 34-årige angriber Pierre-Emerick Aubameyang på en treårig kontrakt ifølge rygterne.
Angriberen fra Gabon så glad og tilfreds ud, da han udtalte sig til Marseilles Twitter.
- Hej, Team OM. Det er Auba. Jeg håber, I har det godt. Jeg er meget glad og stolt over at bære denne trøje - jeg ved, hvad den betyder. Som I har kunnet se på mine stories, er jeg i godt humør, og jeg er netop ankommet til Tyskland for at møde holdet. Jeg vil arbejde hårdt. Jeg ser frem til at se jer i Marseille.
Aubameyang er kendt for at være en taknemmelig og munter type. Det kan man muligvis aflede af hans statistikker. Således har kun fået to røde kort i sine 630 seniorkampe i karrieren.