Officielt: West Ham bekræfter salg af Declan Rice
Så blev det omsider officielt, at Declan Rice forlader West Ham.
I et statement på klubbens hjemmeside, har West Hams delte formand David Sullivan været ude at sætte ord på afgangen af Declan Rice.
- Jeg er ked af at se Declan forlade os, men jeg mener, at alle i West Ham United burde være meget stolte af den rolle, vi har spillet i hans rejse fra Academy of Football på Chadwell Heath til at blive den mest værdifulde unge spiller i engelsk fodbold.
- Jeg vil gerne gøre det klart for vores tilhængere, at vi ikke ønskede at sælge Declan. Vi ville bygge vores hold op omkring ham og lavede en række forbedrede, langsigtede kontrakttilbud for at sikre hans fremtid. Men da Declan gjorde det klart, at han ønskede at søge videre med en ny udfordring, følte klubben, at det ikke ville være rigtigt at stå i vejen for ham og handle i West Ham Uniteds bedste interesse.
- Declan vil for altid have en særlig plads i hjerterne på Hammers-fans og alle her i klubben. Vi ønsker ham held og lykke i fremtiden, og han vil altid være en inspiration og et eksempel for enhver ung spiller, der kommer gennem vores akademi.
West Ham manager, David Moyes, udtalte følgende om afgangen af Declan Rice:
- Jeg vil gerne personligt takke Declan for alt, hvad han har gjort i sin tid i West Ham United. Det er selvfølgelig trist, når vi siger farvel til en, der har været hos os så længe, men nu må vi se fremad.
- West Ham United er en kæmpe klub, og som historien viser, er ingen spiller nogensinde større end klubben. Hele vores fokus er nu på at bygge videre på den succes, vi havde i sidste sæson.