Bayern henter profil i Leipzig
Bayern München bekræfter, at de henter Konrad Laimer på en fri transfer.
Konrad Laimer skifter fra RB Leipzig til Bayern München. Det bekræfter Bundesliga-mestrene på sin hjemmeside fredag formiddag. Her skriver de, at Laimer har skrevet under på en fireårig aftale, som træder i kraft den 1. juli dagen efter, at Laimers kontrakt med RB Leipzig udløber.
Jan-Christian Dreesen, der er direktør i Bayern München, sætter følgende ord på handlen:
- Vi er lykkelige for, at vi har kunne hente Konrad Laimer. Han slutter sig til os som dobbelt pokalvinder, og nu kan vi forhåbentlig sammen sikre mange store sejre og titler til Bayern i fremtiden, siger direktøren til klubbens hjemmeside.
Laimer nåede 190 kampe i Leipzig-trøjen.