Daniel Ehmsen

To Leicester-stjerner vil forenes i storklub

På trods af Leicesters nedrykning, så håber de to Leicester-spiller på at kunne fortsætte i Premier League.
Leicesters sæson sluttede med det værst tænkelige udfald, nemlig nedrykning til The Championship. Leicester havde i denne sæson den niende dyreste trup målt på spillerlønninger, hvilket betyder, at der skal laves markante nedskæringer i truppen, når man efter sommeren skal spille i den næstbedste engelske række.

To af holdets største profiler, James Maddison og Harvey Barnes, kunne meget vel være to spillere, som ikke tog turen med ned i Championship. Ifølge Football Insider, så skulle Harvey Barnes ikke kunne se sig selv spille i Championship. Han skulle derimod være opsat på at skifte til Newcastle, som har spillet en rigtig flot sæson og sluttede på en Champions League-givende fjerdeplads.

Holdkammeraten James Maddison har længe været rygtet til Newcastle og da Leicester nu er rykket ned, så er det meget sandsynligt, at Maddison ikke er at finde hos The Foxes efter sommerferien. De to engelske holdkammerater kan altså blive genforenet i Newcastle, hvis de to klubber kan blive enige om prisen.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER