LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Solving

Napolis mesterskabstræner stopper efter sæsonen

Den 64-årige italiener kommer ikke til at stå i spidsen for Napoli til næste sæson.
Luciano Spalletti er fortid i Napoli som cheftræner for den nye sæson, da han ifølge ESPN tager et sabbatår, efter at have vundet det italienske mesterskab med Napoli efter 33 års tørke. Napolis præsident, Aurelio De Laurentiis, bekræfter også, at mesterskabstræneren er fortid efter sæsonen.

- Han er en fri mand. Du skal være ydmyg her i livet og jeg forventer aldrig noget retur. Han gav os alt, og det takker jeg ham for, og nu er det rette tidspunkt inde for, at han skal fortsætte med, hvad han elsker, siger præsidenten ifølge ESPN.

Spallettis flotte resultater i indeværende sæson taler for sig selv, hvor Serie A-titlen vægter højest, samtidig med, at klubben fik spillet sig i kvartfinalen i Champions League, hvor Milan blev endedestinationen.

Spalletti fik for nyligt også foreviget mindet om Scudettoen med en tatovering som minde på den store bedrift.

- Napoli var under huden på mig, og jeg har fået det frem, jeg allerede havde indeni mig efter disse to år. Denne by, denne gruppe, disse mennesker, de fortjener alle den lykke, vi oplever, siger Spalletti i forbindelse med tatoveringen og mesterskabet.

Italieneren vinker nu farvel til Napoli efter at have stået i spidsen for klubben siden juli 2021, hvor han blev udnævnt som cheftræner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder